<p>Året er kommet i gang med et lidt lysere syn på eksportmulighederne. Det viser Eksportbarometer for første kvartal. Målingen, som er foretaget af Jyske Bank og Danish Export Association blandt 400 erhvervsledere i danske eksportvirksomheder, lander på indeks 54, hvilket indikerer et optimistisk syn på eksporten netop nu og det kommende kvartal.</p>
<p>De seneste tre kvartaler har målingen ligget stabilt på 52, hvilket også indikerer forsigtig optimisme, men nu er der altså skruet lidt ekstra op for forventningerne.</p>
<div class="quote">
<p>Det er stadig ikke buldrende optimisme, så skulle i have været lidt højere oppe på skalaen, men 54 er et ganske pænt niveau. Vi kan konstatere, at det er de mindre virksomheder, der har fået optimismen op på niveau med de store.</p>
<p class="quote-author">Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<p>”Det er stadig ikke buldrende optimisme, så skulle i have været lidt højere oppe på skalaen, men 54 er et ganske pænt niveau. Vi kan konstatere, at det er de mindre virksomheder, der har fået optimismen op på niveau med de store. De store virksomheders optimisme også i slutningen af det forgangne år, har smittet af på de lidt mindre virksomheder,” vurderer cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.</p>
<h2>Styrkede valutakurser hjælper eksport til Skandinavien</h2>
<p>Selv om renterne fortsat er høje, er de faldet lidt, og samtidig er økonomien modstandsdygtig i blandt andet Europa og USA, hvilket kan medvirke til, at eksportvirksomhederne bevarer og endda skruer op for optimismen.</p>
<p>Målingen viser, at der er fornyet optimisme i Skandinavien og det øvrige Europa. En del af forklaringen kan findes i at valutakurserne har rettet sig en smule.</p>
<p>”Valutakursen i Norge og Sverige er styrket lidt, og det gør det altså lidt nemmere at være dansk eksportør til de her markeder. Svækkelsen af den norske og svenske krone har ellers gennem en lang periode været en udfordring, men den udfordring er blevet en lille smule mindre,” siger Niels Rønholt.</p>
<h2>Suez-problemer er ikke afgørende for eksporten</h2>
<p>Gennem flere kvartaler har Eksportbarometer vist, at udfordringer med forsyningskæder, lønpres og mangel på arbejdskraft er faldende. Til gengæld er situationen i Det Røde Hav, der betyder, at Suez-kanalen fravælges som transportvej, nu en potentiel ny trussel mod eksportvirksomhederne.</p>
<p>I dette kvartals måling har virksomhederne vurderet, hvordan det påvirker dem.</p>
<p>”Næsten halvdelen af virksomhederne svarer, at de enten mærker højere fragtrater eller problemer i forsyningskæderne. Men når man ser på, hvor meget det betyder, så er det kun omkring ti procent, der ser det som en væsentlig udfordring for deres virksomheder,” siger Niels Rønholt.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/wp-content/uploads/2024/03/Eksportbarometer-Q1-2024.pdf" target="_blank" class="button">Hent rapporten [PDF]</a></p>

Eksportbarometer for første kvartal 2024 viser, at optimismen blandt eksportvirksomhederne stiger trods fortsat høje renter.

Eksportbarometer: Eksportvirksomheder skruer op for optimismen

Eksportbarometer - eksportvirksomheder skruer op for optimismen

Item 1

<p>I en ny prognose kommer Jyske Bank med sit bud på, hvordan de næste par år ser ud for verdensøkonomien.</p>
<p>Generelt er der udsigt til rentenedsættelser, men i øjeblikket er renterne stadig høje, og det holder økonomien i skak. I USA har der alligevel været positive tegn i økonomien. Flere er kommet i job, og landets BNP er vokset. Den udvikling vil sandsynligvis bremse op, men frygten for en amerikansk recession kan vi godt aflyse.</p>
<p>I Europa står økonomien stort set stille, mens økonomien decideret halter i Kina.</p>
<h2>Inflationen er næsten overvundet</h2>
<p>Perioden med rentestigninger har hjulpet på inflationen. De største centralbanker er nu tæt på at ramme målet om en inflation på 2 %, og derfor kan vi nu i stedet se frem mod lavere renter i den kommende tid.</p>
<p>”Centralbankerne har spillet en god 1. halvleg mod inflationen og har også været heldige. Så de kan sætte renterne ned. Men kan man erklære sejr mod inflationen? Det er vi ikke sikre på. Forude venter 2. halvleg,” mener Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Alt i alt vil verdensøkonomien fortsætte med lav vækst og ikke de store ændringer i beskæftigelsen, hvis man ser på både 2024 og også ind i 2025. Og det er ikke en skuffende udsigt taget situationen i betragtning, lyder det fra Niels Rønholt:</p>
<p>”Det er tæt på den optimale landing efter inflationschokket.” </p>
<h2>Ingen økonomisk krise</h2>
<p>Som en undsluppet heliumballon, bevægede inflationen sig op ad især i 2022. Med missionen om at få den ned igen, er renterne blevet skruet op, og europæernes forbrug er blevet mindre.</p>
<p>Det var med en kalkuleret usikkerhed, for kun tiden kunne vise, om renterne blev sat for højt op, hvilket kunne få store konsekvenser. Nu lader det til, at justeringen har været fint balanceret, lyder det i Jyske Banks prognose.</p>
<p>”Helt overordnet lader rentetrykket ikke til at være højt nok til at udløse krise i dansk økonomi, så vores hovedscenarie er fortsat mild afmatning.”</p>
<h2>Danskerne sparer op</h2>
<p>Det har vist sig, at arbejdsmarkedet i Danmark er ganske robust. Ikke mange går arbejdsløse rundt i øjeblikket, og der er generelt pæne lønstigninger i flere brancher i disse år. Men på grund af inflationen har mange alligevel spændt budgettet ind.</p>
<p>”Så danskerne sparer faktisk allerede relativt meget op trods de høje renter. Samtidig forventer vi rentenedsættelser fra ECB, som Nationalbanken vil kopiere. Det understøtter billedet af, at vi ikke får en dyb nedtur,” lyder det i prognosen.</p>
<p>De lavere renter bliver dog kun indført, hvis lønpresset falder generelt i Europa. For hvis renten sættes ned, og lønningerne samtidig fortsætter med at stige, vil inflationen kunne blusse op igen, og derfor regner man med, at renterne sænkes drypvis.</p>
<p>”Vi vurderer, at ECB vil gå forsigtigt til værks med lempelserne for at sikre sig, at inflationsspøgelset ikke popper op igen,” lyder det fra Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker i Jyske Bank.</p>
<p>Læs mere om verdensøkonomien i 2024 og få uddybet udsigterne for Kina, Euroområdet, USA, UK, Norge og Sverige i den samlede prognose.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/06ec3009-15b2-4728-b684-c7b4eba6b201/%C3%98konomisk_prognose.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button" data-anchor="?MOD=AJPERES">Læs prognosen her</a></p>
<div class="banner-rounded">
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="//jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?showDescriptions=0&amp;source=site&amp;photo%5fid=95121619&amp;autoPlay=0&amp;endOn=loop" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" allowfullscreen="allowfullscreen" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1"></iframe></div>
</div>

Verdensøkonomien har været robust overfor de høje renter. Jyske Bank vurderer, at væksten vil være lav i de kommende år, og derfor vil renten blive sat ned.

Økonomisk udsigt: Verdensøkonomien tør langsomt op

Udsigt over vand. Bro og højhus i baggrunden.

<p>Det skorter ikke på politiske planer og ønsker for mere vedvarende energi. På FN’s klimakonference ’COP28’ i december 2023 vedtog de 198 lande at arbejde mod en tredobling af vedvarende energi i 2030 – og i den danske klimaaftale fra 2022 står skrevet, at aftalepartierne skal ’sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.’</p>
<p>Men er målene realistiske? Ser vi isoleret på Danmark, så har seniorspecialist Simon Verland fra Renewable Energy i Jyske Bank et klart svar: Hvis målene skal nås, så skal der hurtigst muligt sættes handling bag ordene.</p>
<p>”Vi taler om store anlægsarbejder, der tager lang tid at projektere og bygge. Hvis vi skal nå det inden 2030, så skal rammerne på plads i år. Det gælder både de projekter med sol og vind, der allerede ligger klar i pipeline, men af forskellige årsager ikke har fået det endelige ok til etablering – og de mange nye projekter, der er planlagt til at blive udbudt inden for havvindmøller, biogas og energiparker med både landvindmøller og solcelleanlæg,” siger Simon Verland.</p>
<h2>Havvindmøller i historisk stort udbud</h2>
<p>Der er indgået politiske aftaler i og udenfor Danmark om en massiv udbygning af havvind senest i 2030 – navnlig i Nordsøregionen. Efter planerne skal der etableres omkring 10 GW. Heraf er de 9 GW endnu ikke udbudt, og det er kritisk, understreger Simon Verland og henviser til det tidsforbrug, der er i forbindelse med udbud, miljøundersøgelser og anlægsarbejde.</p>
<p>Hvis målet alligevel bliver nået, så svarer det til en firdobling af den havvind-effekt, der er installeret i dag – og målt på produktion kan det betyde op til en seksdobling, da de nye vindmøller vil være højere og have flere fuldlast timer, forklarer Simon Verland.</p>
<p>Han har kigget nærmere på de foreløbige udmeldinger omkring det forestående, historisk store udbud:  </p>
<p>”Staten skal være medejer af havvindmølleparkerne, og det er lidt eksotisk for mange aktører. Samtidigt skal aktørerne opfylde nogle bæredygtighedskrav, som er nye i dansk sammenhæng – så meget er nyt. Men selve udbuddene afgøres af, hvem der kan betale mest til staten.”  </p>
<p>Udbygning af havvindmølleparker er over tid gået fra i høj grad at være en dansk disciplin til at være et internationalt anliggende. I nærmarkederne omkring Nordsøen tiltrådte man i 2023 en fælles aftale om at installere 120 GW havvindmølleparker allerede i 2030. </p>
<p>”Aktørbilledet er blevet internationalt, og man kan fristes til at sige, at staterne indbyrdes skal konkurrere om at skabe nogle sunde investeringsmiljøer for at tiltrække de fornødne investeringer. De 120 GW kan oversættes til investeringer for ca. 2.000 mia. danske kroner – så selvom der er dybe lommer hos internationale sværvægtere som Total Energies, SSE og Vattenfall, som bl.a. bød på havvindmølleparken Thor, så er kapitalbehovet også enormt. Derfor bliver det også interessant at se, hvilken rolle den danske finanssektor kan indtage,” siger Simon Verland.  </p>
<h2>Energiparker på land skal accelereres</h2>
<p>Kort før årsskiftet indgik et flertal i Folketinget en aftale, der har til formål at accelerere den landbaserede udbygning af vedvarende energi i såkaldt ’landbaserede energiøer’. Her tænkes der på solcelle- og vindmølleparker placeret i forbindelse med Power-to-X anlæg (PtX), hvor elektricitet omdannes til brændstof, samt på biogasanlæg og produktionsvirksomheder. </p>
<p>De endelige politiske aftaler, der skal skabe rammerne for de nye øer, udarbejdes her i 2024. Energistyrelsen forventer en tilgang på 1,5-2 GW nye solcelleanlæg om året, mens udbygningen af landbaserede vindmøller forventes at blive på et mere moderat niveau på 150-200 MW årligt. Udbygningen af PtX-anlæg forventes nu at blive på 400 MW i 2025 – altså lavere end de 700 MW, som blev forudsat sidste år. </p>
<p>”Den landbaserede udbygning er begrænset – navnlig af vindmøller – så det er fornuftigt, at man prøver at finde nogle greb, der kan accelerere udbygningen af vind. Det kunne dog også være interessant at se om og hvordan, man kan puste liv i den eksisterende og fremskredne pipeline af projekter i stedet for at bruge tiden på at lave ny lovgivning på området,” lyder opfordringen fra Simon Verland.</p>
<h2>Biogas afventer det udskudte statslige udbud</h2>
<p>Når det gælder biogas, så peger Simon Verland på, at området vil spille to væsentlige roller i fremtidens energisystem. For det første skal gassen opgraderes og sendes ud på det kollektive forsyningsnet – og dermed understøtte 100 % grøn gas i 2030. For det andet kan den overskydende, biogene CO2 bruges til produktion af fremtidens bæredygtige brændsler.</p>
<p>”Biogas er spændende, fordi vi afventer det statslige udbud, der blev udskudt sidste år. Samtidig ved vi, at støttede biogasanlæg ikke vil kunne modtage oprindelsesgarantier, og det fjerner en væsentlig indtægtskilde. Endelig har Evida (det nationale gasdistributionsselskab, red.) præsenteret en betalingsmodel for brugen af nettet, der kan komme som en mavepuster for nogle projekter,” siger Simon Verland.  </p>
<p>Han peger samtidig på, at der er en stigende professionalisering og internationalisering blandt aktørerne inden for biogas i Danmark. De enkelte biogasanlæg bliver derfor større, og det kan være med til at presse priserne per produceret energienhed ned, og dermed gøre biogas mindre afhængig af støtte og mere robust overfor de nye tariffer. </p>
<p>”Det er bestemt et område, som vi kigger nysgerrigt på i Jyske Bank,” siger Simon Verland.</p>
<p>På spørgsmålet om han vil komme med en opsummering af, hvor den vedvarende energi samlet set står her i starten af 2024, er Simon Verland meget klar i sin tale:</p>
<p>”Samlet set bliver 2024 et skæbneår for indfrielsen af 2030-ambitionerne for vedvarende energi – og dermed også for Klimaloven. De mange projekter og investeringer betyder naturligvis også et fortsat og stigende behov for finansiering, og det er en udfordring, vi har forberedt os på her i Jyske Banks specialiserede afdeling Renewable Energy."</p>

Er det realistisk at nå de store planer for udbygning af den vedvarende energi inden 2030? Simon Verland fra Renewable Energy, Jyske Bank, giver sit bud.

2024 er et skæbneår for ambitionerne for vedvarende energi 

Ambitioner for vedvarende energiproduktion kræver handling

Idyllisk vindmølle - blå himmel og sol i baggrunden

<p>Der var fokus på bæredygtighed, afsætning og teknologi, da FremtidensLandmand 2024 blev kåret på Plantekongressen i Herning onsdag den 10. januar.</p>
<p>Der var tre kategorier og tre vindere, som hver kunne gå 25.000 kr. rigere hjem.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Martin Molbo er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed</h2>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=8204e76e9fd667202ab253b8c6bc924f&amp;source=embed&amp;photo%5fid=92269949" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="allowfullscreen" allow="autoplay; fullscreen" tabindex="-1"></iframe></div>
</div>
<p>Martin Molbo er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed, fordi han arbejder med bæredygtighed på flere områder. Det gælder blandt andet den økonomiske bæredygtighed, hvor jordens sundhed er i højfokus. Han bruger mange artsrige efterafgrøder, minimal jordbearbejdning og sundt sædskifte.</p>
<p>Men foruden den økonomiske bæredygtighed gør Martin Molbo også en stor indsats for både klima, miljø og biodiversitet.</p>
<p>Desuden går han op i, at medarbejderne trives og har elever tilknyttet landbruget. I sin fritid er han frivillig både ved det lokale vandværk og i den lokale Lions forening.</p>
<p>Martin Molbo gør altså meget for bæredygtigheden på alle parametre og blev derfor vinderen i denne kategori.</p>
<hr>
<div class="banner-rounded">
<h2>Simon Frandsen er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien teknologi</h2>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=bf93a9c0372fe0012211878f027e094e&amp;source=embed&amp;photo%5fid=92270563" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="allowfullscreen" allow="autoplay; fullscreen" tabindex="-1"></iframe></div>
</div>
<p>Sammen med sine forældre driver Simon Frandsen et stort planteavlsbrug på Midtsjælland, hvor de især har fokus på frøavl og specialafgrøder.</p>
<p>De har udviklet en teknik, hvor en frøsåmaskine sår afgrøderne på rækker og samtidig kan give flydende gødning oveni rækkerne. Bagefter kører en rækkesprøjte over marken og sørger for, at der udelukkende bliver sprøjtet for ukrudt mellem afgrøderne.</p>
<p>Det er en udfordring at ramme rækkerne præcist, så her benytter Simon Frandsen en GPS på både traktoren og redskabet. Men selvom metoden er mere krævende, er der gode fordele at hente:</p>
<p>Afgrøderne får nu ingen sprøjtemidler, og samtidig får ukrudtet mellem rækkerne ingen gødning. Det betyder blandt andet, at afgrøderne vokser hurtigere og udkonkurrerer selv ukrudtet. Og når man undgår at sprøjte afgrøderne, kan man også benytte kraftigere og billigere sprøjtemidler eller kombinere flere slags, så ukrudtet ikke bliver resistent med tiden.</p>
<hr>
<div class="banner-rounded">
<h2>Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien Afsætning</h2>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=3633dca5793abb89071e44d7cbbfcf2b&amp;source=embed&amp;photo%5fid=92269501" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="allowfullscreen" allow="autoplay; fullscreen" tabindex="-1"></iframe></div>
</div>
<p>De to unge landmænd, Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe, har udtænkt en ny model for, hvordan de afsætter deres økologiske kyllinger.</p>
<p>De har besluttet at fjerne slagterleddet for selv at komme tættere på forbrugerne og kunne styre udbud og pris. Når de skærer nogle led af, er der færre, som skal dele fortjenesten. Derfor har de nu deres eget slagtehus, hvorefter de kan sælge direkte til grossisten Spis min gris.</p>
<p>Desuden bestemmer Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe selv, hvilken størrelse og race kyllingerne har, og de producerer nu en større kylling end før, som ender på de københavnske restauranter.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/landbrug" class="button">Tal landbrug med Jyske Bank</a></p>

Tre glade landmænd kunne gå hjem med hver sin pris i kategorierne afsætning, bæredygtighed og teknologi, da  Fremtidens Landmand 2024 blev afgjort onsdag. 

Vinderne af "FremtidensLandmand 2024" er kåret

Simon Frandsen står foran sin traktor på en mark.

<p>Årets SMV kårer en række personer eller teams, der har gjort sig ekstra bemærket inden for én af de tre kategorier: Direktør, bestyrelse og ESG-frontrunner. </p>
<p>Indstil en eller flere kandidater inden den 10. februar 2024.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://aaretssmv.dk/indstil-kandidat/" target="_blank" class="button">Indstil kandidater på aaretssmv.dk</a></p>
<p>En professionel jury bedømmer og udvælger tre finalister i hver kategori blandt de indstillede kandidater, og fra den 24. april er det muligt for alle at stemme på finalisterne online. Vinderne af Årets SMV 2024 kåres den 16. maj ud fra dels resultatet af onlineafstemningen og dels point fra juryen.</p>
<h2>Jyske Bank er igen Premium partner ved Årets SMV</h2>
<p>Igen i år er Jyske Bank Premium Partner ved Årets SMV og skal derfor være med til at udvælge og kåre kandidaterne bag de små og mellemstore virksomheder.</p>
<p>”Et velfungerende dansk erhvervsliv er afgørende for, at der bliver skabt arbejdspladser og velstand. Derfor er vi stolte over at være med i prisen Årets SMV, som netop hylder alle dem, som yder en kæmpe indsats,” siger Rune Møller, direktør i Jyske Bank. </p>

Du kan nu indstille en ildsjæl fra dansk erhvervsliv til kåringen af Årets SMV. Årets SMV er en kåring, der hylder ildsjæle i små og mellemstore virksomheder

Indstil en kandidat til Årets SMV 2024

Årets SMV 2024: Indstil en kandidat

<p>Du kan se detaljer om diverse tidsfrister for erhvervskunder i skemaet nedenfor.</p>
<table border="0">
<tbody>
<tr>
<td id="frister" colspan="2" style="border-width: 1px;"><strong>Frister for overførsler og værdipapirhandler inden årsskiftet</strong></td>
</tr>
<tr>
<td>Løn- og pensionsoverførsler, der skal modtages i 2023</td>
<td>28.12.2023 kl. 22.30</td>
</tr>
<tr>
<td>Til konti i Jyske Bank og andre pengeinstitutter</td>
<td>28.12.2023 kl. 22.30</td>
</tr>
<tr>
<td>Til konti i Jyske Bank og andre pengeinstitutter - sammedagsoverførsel</td>
<td>29.12.2023 kl. 12.30</td>
</tr>
<tr>
<td>Til konti i Jyske Bank og andre pengeinstitutter - straksoverførsel</td>
<td>29.12.2023 kl. 18.00</td>
</tr>
<tr>
<td>Til egne konti i Jyske Bank</td>
<td>29.12.2023 kl. 22.30</td>
</tr>
<tr>
<td>Handel med værdipapirer med valør i indeværende år</td>
<td>27.12.2023</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p><a href="/jyskebank-dk/nyheder/privatoekonomi/tidsfrister-omkring-nytaar-2023" title="Tidsfrister omkring nytår 2023" data-anchor="#">Se også tidsfrister for privatkunder</a> </p>

Hvis du har overførsler eller betalinger, der skal være fremme og bogføres inden nytår, så vær opmærksom på tidsfrister. 

Erhverv: Tidsfrister omkring nytår

Tidsfrister omkring nytår 2023

<p>Selv om 2023 har budt på en del rentestigninger, er luften ikke gået af ballonen, når man spørger de danske eksportvirksomheder.</p>
<p>Jyske Bank og Danish Export Associations Eksportbarometer for fjerde kvartal 2024 lander på 52, hvilket viser forsigtig optimisme. Barometerindekset er uændret i forhold til både andet og tredje kvartal. Det indikerer en mild optimisme blandt virksomhederne.</p>
<div class="quote">Det er en positiv overraskelse, at barometeret ikke viser en mere tydelig tendens nedad, selv om vi har de højere renter.</div>
<p class="quote quote-author">Niels Rønholt, cheføkonom, Jyske Bank</p>
<p>”Det er en positiv overraskelse, at barometeret ikke viser en mere tydelig tendens nedad, selv om vi har de højere renter. Tilsyneladende er virksomhederne meget modstandsdygtige. I hvert fald er den ordrebog, de har, modstandsdygtig over for de høje renter. Og vi ser jo også, i hvert fald nogle steder, at forbrugerne stadig er rimeligt godt kørende, selv om renterne er høje,” siger cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.</p>
<h2>Tro på fremtiden</h2>
<p>I undersøgelsen svarer 65 procent af virksomhederne, at de forventer at generel afmatning på grund af de højere renter vil påvirke eksporten i det kommende kvartal. Alligevel er der tilsyneladende en vis tro på fremtiden over en bred kam.</p>
<p>Men sorterer man efter virksomhedsstørrelse, er det et noget andet billede, der viser sig. Mens de største virksomheder med mere end 250 medarbejdere ligger helt oppe på indeks 57 og altså er ganske positive, ser det noget anderledes ud for de mindre. Virksomheder med 1-9 og med 50-249 medarbejdere rammer de 52, som også er det generelle barometerindeks, mens gruppen af virksomheder med 10-49 medarbejdere ikke kommer højere end 48, hvilket indikerer svag pessimisme.</p>
<p>”Jeg tror, at de store virksomheders optimisme hænger sammen med, at de er mere globale og dermed relativt mindre eksponeret mod Europa og Skandinavien end de mindre virksomheder. Europa og Skandinavien er de steder, hvor man er hårdest ramt af de højere renter, især Norge og Sverige. Men danske virksomheder er også ramt af, at valutaerne er svage. Det tror jeg er det, der gør sig gældende for de mindre virksomheder, og derfor pessimismen faktisk pibler lidt frem der,” siger Niels Rønholt.</p>
<h2>Faldende salgspriser</h2>
<p>Endelig er der tegn på, at priserne er i gang med at falde på markederne. 30 procent af virksomhederne svarer, at de oplever faldende salgspriser. I tredje kvartal gjorde det sig gældende for 25 procent.</p>
<p>”Det er selvfølgelig både godt og skidt for virksomheder at skulle sætte priserne ned. Er det fordi, man har fået lavere priser fra sin leverandør og kan sende dem videre til kunderne, er det jo fedt nok. Er det fordi man får en lavere indtjening på sit produkt ved at sætte priserne ned, er det selvfølgelig lidt en anden historie.  Men i hvert fald er det her meget spændende, og set fra min stol som økonom er det meget spændende at se, hvordan den her prisdynamik kommer til at blive, fordi det kommer til at betyde meget for renteudviklingen det næste års tid,” siger Niels Rønholt.</p>
<p>Eksportbarometer har ligget ganske stabilt gennem 2023. Efter at have åbnet året med indeks 54, har det ligget på 52 i tre kvartaler i træk. Første måling i 2024 udkommer i begyndelsen af marts.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/store-virksomheder-holder-eksportoptimismen-oppe/" target="_blank" class="button">Læs hele rapporten</a></p>
<hr>
<p><em>Eksportbarometer giver dig hvert kvartal en indikator på, hvordan det står til med dansk eksport. 400 topledere fra danske eksportvirksomheder er lige nu med i panelet. </em><em>Eksportbarometer forudsiger og synliggør udviklingen i dansk eksport med det formål at fremme eksporten og understøtte danske eksportvirksomheder, beslutningstagere, politikere og presse med nyeste viden.</em></p>
<p><em>Eksportbarometer er blevet til i et samarbejde mellem Jyske Bank og Danish Export Association – med rådgivning fra professor i økonomi Philipp Schröder.</em></p>

Eksportbarometer for fjerde kvartal 2023 står stadig på smukt. Der er dog markante forskelle på, hvordan store og små virksomheder ser på fremtiden.

Eksportbarometer: Store virksomheder holder optimismen oppe

eksportbarometer-q4-2023

<p>Mange SMV’er er ikke helt klar over den risiko, de står overfor, når det gælder cyberkriminalitet. Derfor har mange virksomheder heller ikke den nødvendige beskyttelse af deres systemer.</p>
<p>Det er den virkelighed Nicolai Søndergaard Mikkelsen møder som seniorspecialist i Jyske Banks Risk Management-afdeling. Og det er den virkelighed, han fortæller om, når han deltager i cyberrisiko-møder med bankens erhvervskunder.</p>
<h2>Phishing med spredehagl</h2>
<p>”Når det gælder cyberangreb på små og mellemstore virksomheder, så er der i stor udstrækning tale om phishing, hvor de kriminelle angriber med spredehagl. Det vil sige, at hackerne sender falske mails bredt ud, fx til en specifik branche, og så håber, at nogen falder i,” forklarer Nicolai Søndergaard Mikkelsen.</p>
<p class="quote-author">Når de kriminelle på den måde har fundet ud af, hvor cyber-døren står på klem, så kan de arbejde målrettet videre derfra. En fremgangsmåde som fx advokatfirmaer og ejendomsmæglere i stor stil har været ofre for.</p>
<p>”Det varierer jo fra branche til branche, hvad man risikerer at miste, men det kan fx være sårbare ting som ordrelister, kundelister og lagerstyring. Det kan også være adgangen til hele mailsystemet, som hackerne derefter kan misbruge til falske meddelelser,” advarer Nicolai Søndergaard Mikkelsen.</p>
<h2>Vigtigt at dele erfaringerne</h2>
<p>Han oplever, at det stadig er et tabu for mange virksomheder, at de er blevet snydt af cyberkriminelle. Det er netop en af grundene til, at der ikke kommer mere fokus på problemerne. Og at mange stadig ikke har implementeret de rette sikkerhedsforanstaltninger.</p>
<p>”Vi oplever virksomheder, hvor manglende sikkerhed er blevet til dyre erfaringer, der kan og bør komme andre til gode. Derfor er rådgivning om cybersikkerhed blevet en vigtig del af vores dialog med kunderne. For man kan langt hen ad vejen klare frisag, hvis man gør et forebyggende arbejde fra systembeskyttelse til backup,” lyder opfordringen fra Nicolai Søndergaard Mikkelsen.</p>
<h2>Cyberforsikring – et vigtigt forsvar </h2>
<p>Selvom en virksomhed har fokus på it-sikkerheden, så er det nærmest umuligt at gardere sig 100 procent mod et cyberangreb. Dertil er de it-kriminelle ganske enkelt for kreative og hurtige på udviklingen af nye kriminelle metoder. </p>
<p>Derfor er det værd at overveje en cyberforsikring, som bl.a. er på hylden hos Jyske Forsikring, som er en del af Købstædernes Forsikring og som tilbyder individuelt tilpassede forsikringer til erhvervskunder i Jyske Bank.</p>
<p>”Virksomhederne bliver mere og mere afhængige af digitale processer og systemer, mens de kriminelle hele tiden bliver dygtigere og dygtigere. Det gør i højere grad end tidligere virksomheder sårbare overfor cyberangreb, og derfor bliver cyberforsikringer en vigtig del af en virksomheds forsvar over for cyberkriminalitet,” forklarer salgschef Philip Halkjær fra Jyske Forsikring.</p>
<p>Han beskriver cyberforsikringen som et sikkerhedsnet under virksomheden. Et sikkerhedsnet, der dækker de økonomiske omkostninger, som et cyberangreb kan medføre – fra genetablering af data til driftstab – og som samtidig giver adgang til relevant rådgivning og assistance. Herunder en snak om de risici og trusler, som virksomheden står over for.</p>
<p>”Forebyggelse er absolut en væsentlig del af vores rådgivning,” understreger Philip Halkjær.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="banner-rounded">Jyske Forsikrings 5 gode råd til bedre cybersikkerhed:</h2>
<ol>
<li><strong>Brug kun de værktøjer og kommunikationskanaler, I ved er sikre</strong><br>Vær opmærksom på brug af fx private e-mailkonti og fil-udvekslingstjenester. Sørg for at aftale, hvilke digitale kanaler I bruger i virksomheden. Det gør det lettere for jer at spotte, hvis hackere forsøger at snyde jer.<br><br></li>
<li><strong>Brug altid to-trins godkendelse ved log on</strong><br>To-trins godkendelse som fx Microsoft Authenticator er en nødvendig del af jeres sikkerhedsløsning. Og det virker! En nøglekode på din smartphone eller anden fysisk enhed, som kombineres med en kode, som brugeren husker i hovedet, gør det meget vanskeligere for hackere at skaffe sig adgang til jeres netværk.<br><br></li>
<li><strong>Brug kun en arbejdscomputer til arbejde</strong><br>Lad være med at blande privat og arbejde – det gælder også passwords. Det øger nemlig risikoen for at blive hacket. Brug altid forskellige, sikre passwords.<br><br></li>
<li><strong>Sørg for automatisk opdatering af jeres arbejdscomputere</strong><br>Det skal også virke, når I arbejder hjemmefra. Hvis det ikke er en mulighed, skal I selv sørge for at opdatere dem jævnligt.<br><br></li>
<li><strong>Tal om cybersikkerhed</strong><br>Tal med alle medarbejdere om, hvad cybertruslen går ud på. Gør det til alle-mands-viden, at it-kriminelle prøver at udnytte den nuværende situation. Hvis der kommer eksempler i medierne, så tal om dem. Og del informationen med hinanden, hvis I får mails eller sms’er, som ser mistænkelige ud (uden at klikke på links eller afgive oplysninger)
<p> </p>
<p>Jyske Forsikring er en del af Købstædernes Forsikring og tilbyder individuelt tilpassede forsikringer til erhvervskunder i Jyske Bank. Kontakt din erhvervspartner i Jyske Bank for mere information.</p>
</li>
</ol>
</div>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/forsikring/jyske-forsikring-erhverv" class="button">Læs mere om Jyske Forsikring</a></p>

Cyberkriminelle udgør i stigende grad en trussel for virksomheders cybersikkerhed. Det er mere aktuelt end nogensinde at overveje en cyberforsikring. 

SMV’er bør overveje forsikring mod cyberkriminalitet

Virksomheder udfordres af cyberkriminalitet

<p>Som et led i kampen mod sorte penge i detailbranchen skal virksomheder i en række udvalgte brancher fra 1. januar 2024 registrere alle salg i særlige digitale kasseapparater. Det kommer måske ikke ligefrem som en overraskelse, da kravet udspringer af ’Styrket indsats mod sort arbejde’, som blev introduceret af VLAK-regeringen i 2017.</p>
<p><em>Men, nu er det altså lige op over ...</em></p>
<p>Derfor er det vigtigt, at du får tjekket, om dit nuværende kassesystem lever op til de nye tekniske krav. Og eventuelt får systemet opdateret eller udskiftet med et nyt digitalt salgsregistreringssystem. Ellers kan et kontrolbesøg fra Skattestyrelsen ende med en bøde.</p>
<h2>Hvilke brancher er omfattet at de nye krav?</h2>
<p>Der er en helt klar definition af, hvilke forretningsdrivende der skal leve op til kasseloven. Det drejer sig om virksomheder med en årlig omsætning på mindre end 10 mio. kr. – inden for  følgende brancher:</p>
<ul>
<li>Caféer, værtshuse, diskoteker mv.</li>
<li>Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.</li>
<li>Købmænd og døgnkiosker</li>
<li>Restauranter</li>
</ul>
<h2>Hvilke krav stilles der til dit kassesystem?</h2>
<p>Skattestyrelsen har opstillet en tjekliste på 15 punkter, som det digitale kassesystem skal leve op til. Det er fx et krav, at alle handlinger skal registreres i systemets elektroniske journal, og at systemet ikke har funktioner, der kan tilføje, redigere eller slette oplysninger.</p>
<p>Et andet vigtigt tjekpunkt er, om systemet kan producere og indrapportere salgsdata direkte til Skatteforvaltningen – og at det foregår i OECD’s standard SAF-T (Standard Audit File – Tax).</p>
<h2>Hvordan kommer du videre?</h2>
<p>Er du i tvivl om din nuværende løsning overholder alle regler, og hvordan du kommer sikkert videre – så kan du få hjælp hos Jyske Banks samarbejdspartner Worldline, der er blandt verdens førende inden for betalingssystemer til små og store virksomheder.</p>
<p>Worldline tilbyder et tjek af dit nuværende kassesystem – og et uforpligtende forslag til, hvordan du sikrer et betalingssystem, der lever op til dine og kundernes behov. Og til de nye krav.</p>
<p>Kontakt din rådgiver for at høre mere om samarbejdet med Worldline.</p>

Virsomheder i udvalgte detailbrancher skal fra 1. januar 2024 have særlige digitale kasseapparater. Ellers kan virksomheden risikere en bøde.

Fra nytår skal dit kassesystem leve op til ny lovgivning. 

Er dit kassesystem klar til den nye lov?

Få businessnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores aktuelle nyheder på businessområdet fra Jyske Bank. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.