Få glæde af din friværdi med nedsparing
Er du på vej ind i den tredje alder og har du opbygget en opsparing i din bolig i form af din friværdi? Så kan du frigøre en del af den og få mere ud af livet som pensionist. Det giver dig frihed til at realisere dine drømme og leve livet, som du ønsker.
- Frigør en del af din friværdi og bliv boende i dit hjem
- Suppler din økonomi og/eller din pension
- Få et lån, der passer til dig og din økonomi
Hvad er nedsparing?
Nedsparing er det modsatte af opsparing. I stedet for at lægge penge til side, bruger du af den friværdi, du har opbygget i din bolig gennem årene, for at få flere penge mellem hænderne. Det kaldes også at "spise af murstenene".
Efter mange års afdrag på dit boliglån – samt en eventuel stigning i boligens værdi – har du typisk opbygget en større opsparing i din bolig, også kaldet friværdi. For at frigøre friværdien kan du tage et nedsparingslån.
Det kan du bruge nedsparingslån til
Realiser dine drømme
Har du længe drømt om at rejse jorden rundt, købe sommerhuset ved kysten eller hjælpe dine børn økonomisk, fx ved at glæde dem med et arveforskud eller en pengegave? Så har du med et nedsparingslån mulighed for at få udbetalt en større sum penge til formålet.
Nedsparing gør det muligt at realisere dine drømme uden at belaste din daglige økonomi, og du får mulighed for at forme fremtiden, præcis som du ønsker den.
Planlæg din alderdom i god tid
Få et økonomitjek i god tid
Det er en god idé at overveje nedsparing i god tid for at optimere din økonomi og fremtidssikre din livskvalitet. Ved at planlægge tidligt får du flere muligheder for at tilpasse løsningen til dine behov og skabe økonomisk tryghed på længere sigt. Få hjælp af en rådgiver til at sætte dig ind i økonomien som pensionist – den kan nemlig være kompleks.
Læg en plan for din nedsparing
Når du vælger nedsparing, er det vigtigt, at du får lavet en grundig plan for, hvordan og hvornår du vil frigive din friværdi. Rækkefølgen er nemlig ikke ligegyldig. En velovervejet plan sikrer, at du får mest muligt ud af din boligformue. Generelt anbefales det at begynde nedsparingsfasen med frie midler, dernæst friværdien og til sidst din pension.
Det spørger kunderne om
Hvilket lån skal du vælge?
Du kan få nedsparingslån i form af både realkreditlån og banklån. Dit valg afhænger af din økonomi samt dine præferencer for fx fast eller variabel rente. Vi hjælper dig med at finde den rigtige type lån for dig og din økonomi.
Realkreditlån
Lån i Jyske Realkredit og få et realkreditlån, der passer til dig. Vælg fx mellem fast og variabel rente. Se vores forskellige valgmuligheder.
Boligkredit
Med en boligkredit får du et lån, som er kombineret med en konto. Det giver dig en modregningsfordel og således mere fleksibilitet i din daglige økonomi.
Vælg selv lån
Du kan vælge mellem flere forskellige lån til nedsparing. Se vores forskellige boliglån her.
Var der noget, du ikke fik svar på?
Har du spørgsmål om nedsparingslån, som du ikke fik svar på? Vil du tale med en rådgiver om dine muligheder? Vi sidder klar til at hjælpe dig videre.

