danske kontanter

Gode råd om store kontantbeløb

Pas godt på dig selv

Med et stort kontantbeløb i tasken eller dit hjem udsætter du dig selv for en risiko i form af indbrud eller røveri.

Der er mange alternativer til kontanter. Få gode råd til, hvordan du slipper for kontanter i din hverdag.

Tjek din forsikring

Undersøg hvor meget din indboforsikring dækker ved tyveri og lignende. Typisk er det begrænset, hvor meget der er dækket. Ofte ligger grænsen omkring 20.000 kr.

Tjek din bokskontrakt

Hvis du overvejer at lægge et større kontantbeløb i din bankboks, så skal du huske at undersøge, om du må opbevare kontanter i boksen, og om der er regler for hvor mange. Husk også, at det, der ligger i boksen, alene er dækket af din egen forsikring.

Hvidvaskloven

Banken er forpligtet til at vide, hvad kunderne bruger banken til og overvåge kundernes transaktioner. Du kan derfor opleve, at vi kontakter dig med spørgsmål, når du har hævet kontanter. Hvidvaskloven forpligter også banker til at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet, hvis mistanke om hvidvask og terrorfinansiering ikke kan afkræftes

Husk toldreglerne

Hvis du rejser over den danske grænse, må du maksimalt medbringe et beløb, der svarer til 75.000 kr. – uanset hvilken valuta der er tale om. Det gælder også værdipapirer og rejsechecks. Har du behov for at medbringe større beløb, så skal det anmeldes via SKAT.


Erhvervsdrivende? Værd at vide om kontanter i virksomheden