Hvordan redigerer jeg kategorier i min Budgetberegning?

Har du oprettet et budget i Budgetberegneren, men ønsker at redigere kategorier kan du gøre det via knappen "Rediger" i din budgetberegning.

Udgangspunktet for budgetberegningen er dine kontoposteringer - hver postering får en kategori, som anvendes til at opstille en budgetberegning.

Ved oprettelse af en ny budgetberegning er alle kategorier valgt på forhånd. Budgetberegneren viser en liste med de kategorier, hvori der er kontobevægelser indenfor de seneste 12 måneder. Sådan kommer i gang med Budgetberegneren.

Alle kategorier er som standard valgt til at køre med automatisk fremskrivning. Se hvordan du ændrer det her.

Sådan til- og fravælger du kategorier

  1. Log ind på sædvanlig vis (se vejledning)
  2. Åbn menuen og vælg ”Budgetberegner”
  3. Vælg det budget, du vil ændre kategorier på
  4. Vælg ”Rediger” ud for overskriften Kategorier. 
  5. Åbn nu den eller de kategorier, du ønsker at redigere. Du kan nu til- eller fravælge de ønskede underkategorier. Ønsker du at fjerne en hel kategori, fravælger du alle underkategorierne på den pågældende kategori. 
  6. Afslut på ”Gem”

Sådan til- og fravælger du automatisk opdatering af beløb

  1. Log ind på sædvanlig vis (vejledning)
  2. Åbn menuen og vælg ”Budgetberegner”
  3. Vælg det budget, du vil ændre 
  4. Vælg den kategori, du ønsker at ændre automatisk opdatering på (fx Fritid eller Bolig).
  5. Vælg den underkategori, du ønsker at ændre 
  6. I feltet ”Opdater beløb automatisk” kan du slå den automatiske opdatering fra. Alternativt kan du ændre den gennemsnitlige periode, som Budgetberegneren skal budgettere med.
  7. Har du slået den automatiske opdatering fra, kan du i stedet for indtaste det månedlige beløb i felterne nedenunder og samtidig vælge hyppighed. 

Funktionen er ikke tilgængelig i den gamle netbank

Budgettet fra den gamle netbank er ikke en del af Budgetberegneren. Du skal derfor over i den gamle netbank, for at finde det (se vejledning). Du finder den gamle netbank via menuen.