Hold styr på dine penge - og forebyg rod i økonomien


Ikon for rod i økonomienDet er altid en god idé at have styr på sin økonomi, så man ikke risikerer at løn- og budgetkontoen er tom, og så man ikke lader sig friste af hurtige (og dyre) forbrugs- eller kviklån.

Har du allerede kontrollen over din økonomi, eller er den på vej i den gale retning? Måske er den allerede løbet helt af sporet. Jo før du erkender, at du ikke har helt styr på din økonomi, jo nemmere bliver det at rette op på det. Følg vores gode råd til, hvordan du kan få din økonomi under kontrol.

Husk, at du ikke er den eneste, der kan have brug for hjælp til økonomien - vi hjælper mange unge. Og din rådgiver står klar til at hjælpe dig.

Bliv kontaktet af din rådgiver


Få styr på din økonomi

  • Hold øje med din økonomi
    Ved hjælp af net- og mobilbanken og Beskedservice kan du holde øje med din økonomi. Så ved du altid, hvor meget du har på kontoen.

  • Tilmeld dine faste udgifter til Betalingsservice
    Så er du sikker på, at regningerne bliver betalt hver gang – og lige til tiden. Du kan tilmelde dine regninger i netbanken og mobilbanken.

  • Kend dit rådighedsbeløb
    Regn dit rådighedsbeløb ud. Det er din indtægt minus dine faste udgifter. Sammenlign det med dit forbrug - så kan du se, hvordan det går.

  • Drop forbrugslån og kviklån
    Har du forbrugslån eller kviklån, så skab et overblik over, hvad du skylder – og lav en plan for, hvordan du afbetaler dine lån.

  • Få styr på din pension
    På cirka én time kan du få et lynkursus i pension. Og du behøver ikke at bevæge dig uden for en dør. Vi har lavet en video til dig.

  • Brug din rådgiver
    Det kan være svært at få styr på det hele selv. Kontakt din bankrådgiver – du er altid velkommen i banken.


Hør podcasts om økonomi

Skammer du dig over din økonomi?
Hvis du ikke har styr på din økonomi, kender du måske følelsen af at skamme dig over det. Hør vores podcast Kejserriget og bliv klogere på, hvordan du kan få hjælp og vende skam til skyld.
Hør podcasten om økonomisk skam

Find guld i budgettet og få dine penge til at række længere
Få gode råd til, hvordan du finder guld i budgettet. En disciplin, der aldrig går af mode. Få også svar på, hvor det bedst kan svare sig at have fokus, hvis du vil spare penge år efter år.
Hør podcasten om guld i budgettet