Privatrådgiver til Jyske Bank på Vestegnen

Jobområde
Privat
Arbejdssted
Glostrup eller Herlev
Afdeling
Jyske Bank-koncernen
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
06.12.2026

Skab den rådgiverrolle, der passer til dig.

I Jyske Bank kæmper vi for menneskers økonomiske tryghed og handlekraft.

Det gør vi ved at være tæt på vores kunder, både menneskeligt og fagligt, og ved at tage udgangspunkt i deres liv, behov og valg.

Som privatrådgiver bliver du en del af vores markedsområde på Vestegnen, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af Glostrup og Herlev. Her får du ca. 40 kolleger og bliver en del af et stærkt fællesskab med høj trivsel, godt samarbejde og stærk faglighed.

Vi har et stort kundegrundlag og et marked med gode muligheder for at skabe nye relationer og udvikle forretningen.

Du kan arbejde fra Glostrup eller Herlev. Det finder vi ud af sammen.

En rådgiverrolle med plads til forskellighed

Vi tror ikke på, at alle dygtige rådgivere skal passe ind i den samme skabelon.

Måske motiveres du af at opbygge nye kunderelationer og udvikle din egen portefølje. Måske er du stærkest, når du får mulighed for at gå i dybden med eksisterende kunder. Eller måske trives du bedst med en kombination.

Vi har både et solidt kundegrundlag og stor efterspørgsel fra nye kunder. Derfor har vi gode muligheder for at forme en rolle, der tager afsæt i dine styrker og ambitioner og samtidig matcher behovene i markedet.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Yde personlig og helhedsorienteret rådgivning
  • Skabe gode kundeoplevelser og høj kundetilfredshed
  • Udvikle relationer til både nye og eksisterende kunder
  • Bidrage aktivt til samarbejdet og det fælles resultat i teamet

Hvem er du?

Du er uddannet bankrådgiver og har erfaring med rådgivning af privatkunder.

Du omsætter din faglighed til relevant og nærværende rådgivning. Du lytter, stiller gode spørgsmål og tør udfordre kundens perspektiv, når det skaber værdi.

Samtidig tager du ansvar for dine kunder og bidrager til den fælles forretning. Vi er mindre optagede af, om din styrke primært ligger i nye eller eksisterende kunder, og mere optagede af, at du er nysgerrig, fagligt stærk og har lyst til at gøre en forskel for dem, du rådgiver.

Økonomi er mennesker, og rådgivning starter med nærvær

God rådgivning handler for os om mere end økonomiske løsninger. Det handler om at forstå det menneske, der sidder på den anden side af bordet.

Derfor får du frihed til at bruge din faglighed og dømmekraft i mødet med kunden. Din opgave er at skabe klarhed, udfordre når det er relevant og hjælpe kunden med at træffe gode økonomiske valg.

Målet er, at kunden går fra dialogen med både større klarhed og oplevelsen af at have fået noget ekstra.

Et stærkt setup omkring dig og dine kunder

Du står ikke alene med dine kundesager. Vi arbejder tæt sammen på tværs af Glostrup og Herlev og prioriterer sparring og vidensdeling i hverdagen.

Samtidig har du et stærkt bagland med gode systemer, servicecenter og adgang til relevante faglige specialister. Det giver dig mulighed for at bruge din tid dér, hvor du skaber størst værdi: i rådgivningen og mødet med kunden.

Og så skal det også være rart at gå på arbejde. Tonen er uformel, der er plads til grin, og sociale aktiviteter er med til at styrke fællesskabet på tværs af teamet.

Ansøgning:

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte markedsdirektør Martin Skøn Brejner. 

Ansøgningsfristen er d. 06.12.2026. 

HR Business Partner Maria Norman Nielsen vil tage sig af din ansøgning.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Martin Skøn Brejner‌
Martin Skøn Brejner
Markedsdirektør