Juridisk specialist til privat inkasso

Jobområde
Jura
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Kredit Risiko og Privat
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
29.11.2026

Ønsker du at være en del af en arbejdsplads, der lægger vægt på høje faglige standarder indenfor gældsinddrivelse, kompetent rådgivning og et trygt arbejdsmiljø? Tiltaler ansvar, faglighed, frihed og alsidighed dig?

Så er du måske vores nye sagsbehandler med juridisk baggrund i afdelingen Inkasso Privat.

Jobbet

Som Jurist i Inkasso Privat vil du få en bred vifte af opgaver og projekter af både længere og kortere varighed. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • gennemgang og reberegning af sager med henblik på overholdelse af gældende  lovgivning
  • medvirke til at sikre en effektiv og korrekt gældsinddrivelse i samspil med kolleger og samarbejdspartnere
  • analysere, besvare og implementere henvendelser og krav fra diverse myndigheder
  • juridisk sparring med kolleger
  • deltage i projekter vedrørende compliance og implementering af ny lovgivning og praksis.

Afdelingen

Inkasso privat beskæftiger 22 medarbejdere, som fysisk er placeret i Silkeborg og København, hvor du vil sidde fysisk i Silkeborg. Afdelingen har ansvaret for inddrivelse af fordringer fra både Jyske Bank og Jyske Realkredit, herunder fogedretssager, afdragsaftaler og akkordaftaler, gældssanering, dødsboer og gennemførelse af tvangsauktioner.

Jyske Bank er en arbejdsplads, hvor du vil opleve stor fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi har desuden kantine- og frugtordning, gode vilkår bl.a. i form af sundheds- og tandforsikring, pensionsordning, 6. ferieuge og 5 omsorgsdage, samt parkering lige uden for døren.

Du kan forvente, at der er et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet, et godt humør og et stærkt kollegialt sammenhold.

Din profil

Vi forestiller os, at du er en person, der kan samarbejde med alle, er fyldt med godt humør og bidrager hvor der er brug for det samt motiveres af frihed under ansvar. Derudover leder vi efter en kollega, som:

  • er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende
  • er god til at omsætte juridisk viden til praktiske løsninger
  • kan formidle juridisk stof til både kolleger og kunder
  • kan være afdelingens juridiske bindeled til både eksterne og interne samarbejdspartnere
  • har en fleksibel tilgang til opgaverne og hverdagen
  • er initiativrig og proaktiv samt formår selvstændigt at planlægge tid og opgaver.

Vi forventer ikke, at du har erfaring med inkasso, bare du har masser af gåpåmod og er positivt indstillet på at dygtiggøre dig indenfor området – du vil møde dygtige kollegaer, som hjælper dig ind i opgaverne. Jobbet kan sammensættes både til dig, der er nyuddannet og dig, der har flere års erfaring med i rygsækken.

Ansøgning

HR Rekrutteringspartner Line Elkær Poulsen vil i samarbejde med afdelingsdirektør Peter Garder tage sig af din ansøgning. Ansøgningsfristen er d. 29. november. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi oplever mangfoldighed som en styrke i vores opgaveløsning og fællesskab. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge.

Vi ser frem til at lære dig at kende.

 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Peter Garder‌
Peter Garder
Afdelingsdirektør