Operations & Innovation Officer – Svindel

Jobområde
Administration & Kundesupport / Hvidvask / Øvrige jobs
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Hvidvask AML
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
11.11.2026

Vil du være med til at identificere og stoppe morgendagens svindel?
Som Operations & Innovation Officer i Hvidvask AML får du en central rolle i arbejdet med at beskytte kunder og bank mod svindel og finansiel kriminalitet. Du kombinerer analyse, scenariebygning og sagsbehandling, og bidrager til at udvikle bankens muligheder til at opdage nye former for svindel.

Om rollen

Du bliver en del af analyseteamet i Hvidvask AML. Her arbejder vi med analyse, overvågning og scenarier, der understøtter bankens indsats mod hvidvask og svindel. Herudover kommer du også til at arbejde i team Kort & Fraud, som sagsbehandler bankens svindelsager og indsigelser.
Du får derfor en varieret hverdag, hvor du både har arbejdsdage i analyseteamet og arbejdsdage i team Kort & Fraud. Rollen giver dig mulighed for at omsætte viden fra konkrete sager til forbedret overvågning og nye scenarier, der kan identificere fremtidige svindelmønstre.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

•    Behandle konkrete svindel-, misbrugs- og indsigelsessager.
•    Analysere data og identificere mønstre og tendenser inden for svindel, misbrug og indsigelser.
•    Bygge, teste og forbedre scenarier, der kan identificere nye svindeltyper.
•    Dokumentere analyser, scenarier, arbejdsgange og beslutninger.
•    Bidrage til forbedring af processer og arbejdsgange med fokus på kvalitet og effektivitet.
•    Samarbejde og dele viden på tværs af afdelingen.

Du får en hverdag med stor variation mellem analyse, udvikling og operationel sagsbehandling. Derfor er det vigtigt, at du trives med både fordybelse og drift og kan bevare overblikket, når opgaver og prioriteringer ændrer sig.

Din profil

Der er flere veje ind i stillingen. Du kan komme fra den finansielle sektor eller have erfaring fra områder, hvor analyse, risikovurdering, overvågning eller sagsbehandling er en central del af arbejdet.

Det vigtigste er, at du motiveres af at forstå komplekse problemstillinger og gerne arbejder med konkret sagsbehandling for at kunne forstå sammenhænge og omsætte indsigter til konkrete handlinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med svindelbekæmpelse eller sagsbehandling inden for svindel. 

Vi forestiller os, at du:

•    Arbejder selvstændigt og handler på eget initiativ i det daglige
•    Kan levere høj kvalitet og har fokus på effektivitet
•    Har gode samarbejdsevner og sætter en ære i god dialog med vores interessenter
•    Gerne vil involvere dig i et område og en afdeling, der er i udvikling. 

Afdeling og team

Hvidvask AML er en del af Finansiel Kriminalitet Operations og har ansvaret for bankens operationelle indsats mod hvidvask og svindel.
Vi arbejder med hele værdikæden fra overvågning og analyse til undersøgelser og sagsbehandling.
Kombinationen af gode faglige kompetencer og tæt samarbejde gør os i stand til løbende at styrke bankens indsats mod finansiel kriminalitet. Vi lægger vægt på samarbejde, videndeling og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Jyske Bank. 

I Jyske Bank kæmper vi for menneskers og virksomheders økonomiske tryghed og handlekraft. Vi er en nærværende stor bank, som er nær nok til at forstå og stor nok til at gøre en forskel. I denne rolle bidrager du direkte til at beskytte kunder og bank mod svindel og finansiel kriminalitet. Samtidig får du mulighed for at påvirke udviklingen af de metoder og scenarier, der skal identificere fremtidens svindel.

Ansøgning

I Jyske Bank mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger, stærkere relationer og et mere dynamisk arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Vi opfordrer alle til at søge, uanset køn, alder og religion. Vi styrkes af forskellige perspektiver og erfaringer og ser frem til at høre fra dig.

Rekrutteringsproces og næste skridt

Send dit CV og en kort beskrivelse af din motivation senest den 11. november 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder, Louise Bøttcher Iversen på 89896422. 

Lokation

Stillingen er som udgangspunkt i Silkeborg, men ved den rigtige kandidat med faglig tyngde kan der være mulighed for at have arbejdssted i vores lokation i København.