Privatrådgiver til Jyske Bank i Lyngby eller Furesø

Jobområde
Privat
Arbejdssted
Lyngby eller Furesø
Afdeling
Lyngby
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
30.11.2026

I Jyske Bank kæmper vi for menneskers økonomiske tryghed og handlekraft. Vi tror på, at god rådgivning begynder med at forstå mennesket bag økonomien og skabe løsninger, der giver mening i kundens liv.

Nu søger vi en privatrådgiver til Lyngby eller Furesø, som har erfaring med rådgivning af privatkunder og er klar til at tage ansvar for egne kunderelationer.

Hos os får du frihed til at tilrettelægge din hverdag, et stærkt fagligt fællesskab omkring dig og mulighed for at gøre en reel forskel for dine kunder.

Det får du hos os

Som privatrådgiver får du:

  • ansvar for din egen kundeportefølje og mulighed for at udvikle stærke og langvarige kunderelationer
  • frihed til at tilrettelægge din hverdag og finde de løsninger, der giver bedst mening for kunden
  • tillid og ansvar frem for detailstyring
  • dygtige kolleger og specialister tæt på, når kundens behov kalder på flere perspektiver
  • mulighed for at arbejde med både eksisterende kunder og opbygge nye kunderelationer
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • ansvar for at udvikle porteføljen via leads fra potentielle kunder og samarbejdspartnere

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed og en uhøjtidelig kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.

Vi har høje ambitioner på kundernes vegne og for vores forretning, men vi tror samtidig på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, nærvær og frihed under ansvar.

Du står derfor ikke alene med dine kunder. Du har kolleger og specialister omkring dig, samtidig med at du får plads til selv at tage ansvar og sætte retning for din kundeportefølje.

Dine vigtigste opgaver

Du får ansvar for at udvikle og styrke relationen til dine kunder. Det betyder blandt andet, at du skal:

  • rådgive kunder om deres samlede økonomi, herunder bolig, opsparing, pension og investering
  • tage initiativ til relevante kundedialoger og spotte nye behov og muligheder
  • skabe overblik og gøre komplekse økonomiske valg forståelige for kunden
  • følge aftaler og rådgivning til dørs, så kunden oplever fremdrift
  • opbygge nye kunderelationer og udvikle din eksisterende portefølje
  • samarbejde med kolleger og specialister om den bedste løsning for kunden

Du lykkes i rollen, når dine kunder oplever, at de får overblik over deres økonomi, en klar retning og rådgivning, der gør dem trygge nok til at handle.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant finansiel uddannelse og erfaring med rådgivning af privatkunder
  • har arbejdet med eller er klar til at tage ansvar for egen kundeportefølje
  • har et solidt fagligt fundament inden for privatkundens økonomi
  • er nysgerrig på mennesker og god til at omsætte deres behov til konkrete løsninger
  • tager initiativ og følger dine kunder og opgaver til dørs
  • kan kombinere høj faglighed med nærvær, handlekraft og et kommercielt blik
  • har lyst til at bidrage til både kundeoplevelsen, forretningen og fællesskabet i afdelingen

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en værdi, både i vores opgaveløsning og i vores fællesskab, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os muligheden for at afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Steen Givard‌
Steen Givard
Markedsdirektør