Skal man holde sig fra investering lige nu?

Gik du med overvejelser om investering, før krigen i Ukraine brød ud? Er du kommet i tvivl, om det er et dårligt tidspunkt at begynde nu? Bliv klogere på, hvordan du skal forholde dig som investor.

Grafer

Af Jyske Bank

Mar 14, 2022, 14:30

Det er helt forståeligt, hvis dine bekymringsrynker har gravet sig lidt dybere ned den seneste tid, efter aktiemarkedet har begivet sig ud på en svært forudsigelig rutsjetur i takt med Ruslands bekrigelse af Ukraine.

Men det er ikke ensbetydende med, at tidspunktet er dårligt for nye investorer. Ingen kan spå om fremtiden, men kigger man på tidligere kriser, har markedet altid rettet sig op igen - også efter de store militære konflikter.

Apostrof

På den længere bane er der som regel en tendens til, at aktierne løfter sig igen efter militære konflikter

Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank

Men den vigtigste huskeregel er at sprede sine investeringer ud, så man ikke lægger alle æg i én kurv. 

Så alt i alt er det naturligt, at markedet reagerer i krisetider, men historisk set har det altid rettet sig tilbage igen efterfølgende. Så hvis man har styr på sin holdning til risiko, tid til at lade sine investeringer vokse og en god spredning i sine værdipapirer, bør man ikke være bekymret.

Man skal selvfølgelig huske, at investering altid er forbundet med en risiko. Der er ingen garantier, når man investerer. Men det gælder til alle tider.