Depeche Mode i Parken – køb billet i forsalg
”Sensationel triumf i Parken”, skrev Ekstra Bladet. ”Depeche Mode var magiske i Parken”, lød dommen fra DR. Og både BT og musikmagasinet Gaffa kvitterede med seks stjerner ud af seks mulige, da Depeche Mode senest – tilbage i 2017 – spillede på Danmarks nationalstadion på Østerbro i København.
Tirsdag den 27. juni 2023 vender de engelske synth-pop-veteraner tilbage, klar til igen at henrykke mere end 40.000 mennesker med numre som ”Never Let Me Down Again”, ”Personal Jesus”, ”Just Can’t Get Enough” og ”Enjoy the Silence”.
Med sig tager de også nyt materiale. Depeche Mode har i dag på et pressemøde i Berlin annonceret, at de – ud over at tage på verdensturné – udgiver et nyt album med titlen ”Memento Mori”.
Kunder i Jyske Bank har mulighed for at købe billetter til koncerten i et forsalg, der åbner onsdag den 5. oktober.