Sæt kryds ved Boligpartiet – eller læg et solidt budget
Hjem-is-bilen har på mærkværdig vis fået fast holdeplads lige uden for mit hus. Allerede før den velkendte klokke lyder, så bimler børnenes mobiler med beskeder om, at bilen nærmer sig. I går aftes var ingen undtagelse.
Da jeg lige var kommet hjem fra træning i Trongårdens IF – den lokale atletikklub – lod jeg børnene selv løbe ud på gaden med en telefon og ordene: ”Jeg nok skal overføre penge bagefter.” Så kunne jeg selv dampe af imens. Men se, det kom jeg til at fortryde. Det vanlige indkøb af en pakke is eller to, det blev pludselig til tre – ledsaget af ordene: ”Undskyld far, hvis vi købte for mange – men de så alle lækre ud.”
Jeg kunne ikke rigtigt sige andet end: ”Jeg håber, der er plads i fryseren.” Det blev jeg forsikret om, at der var, ”og ellers spiser vi dem bare.” Af det kan man så lære: Send aldrig dine børn ud til isbilen uden et fast mandat.
Ingen nemme løsninger kan fremtrylle billige boliger
Apropos mandater, så er det vist ikke gået nogen boligejers næse forbi, at der er valgkamp i luften. Her hen over sommeren ser det ud til, at det netop er boligejerne, der skal lefles for.
I den forbindelse kommer jeg nok til at skuffe de fleste. For selvom der er god grund til at føre en aktiv boligpolitik, så findes der ingen nemme løsninger, der kan fremtrylle billige boliger. Hverken til dem der har råd til at købe en bolig eller dem, der ikke har råd.
Det siger jeg på trods af, at jeg mener, at det er rigtigt vigtigt, at man bygger og udvikler forskellige boligformer til forskellige menneskers behov. Men et er gode intentioner og drømme, noget andet er fakta.
Flere forslag med fokus på førstegangskøbere
Et af de mange forslag har været, at man skal give førstegangskøbere en særlig skatterabat for at komme ind på boligmarkedet. Ordninger af den karakter har man i en lang række af lande. Derfor er det naturligt at kigge den vej.
Som bankmand synes jeg umiddelbart, at det lyder fornuftigt at opfordre folk til at spare op til at købe en bolig. Der er nemlig god ræson i, at man selv kommer med en vis udbetaling, når man skal købe noget. Men skal den udbetaling virkelig værre skattebegunstiget?
Det politiske ved forslaget vil jeg ikke forholde mig til, men hvis man giver et tilskud til en bestemt type boliger, så vil det i teorien smitte af på prisen. En skattegevinst ved at spare mere op vil over tid bare føre til, at der skal findes endnu højere beløb for at komme ind på markedet. Da frem og tilbage er lige langt, vil det således over tid ikke have nogen effekt på markedet. Så økonomfagligt set er det ikke den bedste måde at bruge skattekroner på.
Andre har foreslået at fjerne tinglysningsafgiften for førstegangskøbere, men det virker administrativt tungt. Og hvornår er man førstegangskøber? I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der hidtil ikke er opnået enighed om at lette på tinglysningsafgiften i situationer, hvor staten har ønsket at folk skulle konvertere deres lån af hensyn til den finansielle stabilitet. Det tyder på, at tinglysningsafgiften trods alt er en lidt for væsentlig indtægtskilde til at pille ved.
Fornuftigt at bygge i højden – men ikke i ’min baghave’
Skal vi løse udfordringerne på længere sigt, så skal der bygges flere boliger i byerne. Det er uanset om vi taler ejerboliger eller lejeboliger. Der er behov for begge dele. Bliver der ikke bygget flere boliger, så vil demografiske forhold som antal singler, skift i størrelserne på årgange og ikke mindst det faktum, at vi bliver flere og flere betyde, at boligpriserne løbende vil stikke af.
Det med at bygge flere boliger i byerne, hvis de ovenikøbet skal være billige, er dog en gordisk knude, som det aldrig rigtigt er lykkedes for nogen at løse. Skal det lykkes, så skal vi i højere grad acceptere, at der bygges i højden og at der by-fortættes i en helt anden grad, end vi har været vant til. Selv om mange godt kan se det fornuftige i disse tanker, så kommer begreber som ”ikke i min baghave” i spil.
Ansvarlig politik – og et bundsolidt privat budget
Sidst men ikke mindst er der hele spørgsmålet om inflation. Inflation rammer os alle, uanset om man bor i ejerbolig eller lejebolig. Leveomkostningerne stiger, og en del af omkostningerne sætter sig også i huslejen. Dels fordi udlejers udgifter stiger, dels fordi renten – altså finansieringsomkostningerne – stiger. Også på det område, er der mange skæve forslag til, hvad man kan gøre.
Der er imidlertid kun én kur mod tiltagende inflation, og det er så kedeligt som at føre en stram og ansvarlig økonomisk politik. Når priserne i samfundet stiger, så er det fordi efterspørgslen er for høj i forhold til den kapacitet, det vil sige det udbud, der er i vores samfund. Derfor er den rette medicin at træde på bremsen fremfor at pumpe velmenende penge ud i samfundet.
Hvad kan man så gøre i den nuværende situation som almindelig dansker, der bor i enten hus eller lejlighed. Jo, vi må konstatere, at i perioder stiger ens udgifter, og i andre perioder falder de.
Det er netop, når udgifterne stiger på grund af uforudsete ting, at det kan være helt afgørende at få lavet et bundsolidt budget. På den måde kan man også få et overblik over, om der faktisk er nogle poster ind i ens husholdning, som man kan skære på for at spare. Når der nu ikke findes nogle lette løsninger, så kan du altså heller ikke forvente, at ’Boligpartiet’ pludselig dukker op med de rette løsninger på hylderne.
Jeg har mange gange set på gamle billeder af mine forældre med mig på armen. Billeder, hvor de som nybagte husejere i 70’erne sidder i soveposer om aftenen for at spare på varmen. Det har ingen af os taget skade af – men forhåbentligt kan de fleste i dag komme igennem med mindre tiltag. I gennemsnit, så har langt de fleste danskere nemlig noget mere at tære af i dag.