Rekordhøje priser på fødevarer er ikke lig med ny inflationskrise

Når man står med indkøbssedlen i den ene hånd og nølende rækker den anden hånd frem mod hylden med kaffe, ja så kan man godt få det indtryk, at Danmark er ramt af en ny, høj inflationsbølge – som den vi oplevede i kølvandet på energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. 

Men ser man på danskernes samlede forbrug – og ikke alene på fødevarer – så er billedet knap så dramatisk, fortæller Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker i Jyske Bank.

Oplevet inflation

”Som forbrugere kan vi let få en opfattelse af, at inflationen er højere, end den faktisk er. Fordi vi meget direkte oplever, at priserne på fødevarer nærmest er steget igen, hver gang vi kommer i supermarkedet. Ting vi ikke køber så tit, har ikke samme plads i vores referenceramme, selvom de fylder væsentligt mere i budgettet,” forklarer Tina Winther Frandsen.  

Hun peger på, at fødevarer kun står for omkring 12 pct. af det samlede forbrug hos en dansk gennemsnitsfamilie. Resten går til andre varegrupper og services, hvoraf flere ikke har haft nær samme prisstigning. Det gælder fx biler og benzin, tøj og sko, møbler, hvidevarer og hotelophold.

”Samlet set er jeg ikke specielt bekymret. Der er rimeligt styr på inflationen herhjemme. Og jeg ser ikke, at vi er på vej ind i en ny inflationskrise. Men det, vi oplever i supermarkederne, er meget tydeligt for den enkelte – man kan kalde det oplevet inflation.”

Chefanalytikerens ord bakkes op af statistikken. For selvom fødevarepriserne samlet set er steget med 6,5 pct. det seneste år, så viser den samlede prisudvikling for varer og tjenester (forbrugerprisindekset) kun en stigning på 2,3 pct. Det er dette nøgletal, som er udtryk for inflationen.

”Da vi har lønstigninger på mellem 3 og 3,5 pct., er der altså en større stigning i lønnen end i prisstigningen på det, vi samlet set køber. Det vil sige, at vi har en reallønsfremgang, selvom den er mindre end i 2024.  Vi kan da også se, at der stadig er gang i det private forbrug. Så vi skal passe på med at male fanden på væggen,” lyder det fra Tina Winther Frandsen.

Tilbage til supermarkedet

Som sagt bruger danskerne i gennemsnit ca. 12 pct. af indkomsten på fødevarer. Men tallet dækker over store forskelle fra familie til familie. I lavindkomstfamilier spiser fødevarerne en større del af budgettet. De højere fødevarepriser har da også fået flere til at være mere opmærksomme på at undgå madspild og på at spise resterne fra dagen før, viser undersøgelser. Nogle svarer endda, at de ugentligt springer et måltid over for at spare. 

”De stigende fødevarepriser rammer skævt. Der hvor fødevarerne fylder mest i budgettet er hos dem, der har lavest indkomst. For dem er prisstigningerne i supermarkedet en større udfordring end for husholdninger med højere indkomster,” siger Tina Winther Frandsen.

Hun understreger, at de stigende fødevarepriser ikke er et isoleret dansk fænomen: ”Vi ser det i hele Europa. Og Danmark ligger nogenlunde midt i feltet.”

Ekstreme vejrforhold og stigende global efterspørgsel

Men hvorfor bliver fødevarerne så ved med at stige så voldsomt i pris? Er det butikkerne, der giver den en ekstra tand for at sikre en større indtjening? 

Det vil statsminister Mette Frederiksen gerne have undersøgt – men flere eksperter siger allerede klart, at det ikke synes at være tilfældet. De peger i stedet på, at de høje priser er en konsekvens af verdenssituationen, øgede produktionsomkostninger, klimaforandringer og mere ekstremt vejr. Den vurdering er Tina Winther Frandsen enig i:

”Prisstigningerne skyldes mange faktorer. Priserne påvirkes af klima og vejrlig, hvor verden oplever både oversvømmelser og tørke, som påvirker produktionen. Dertil kommer stigende global efterspørgsel uden at produktionen er fulgt med op i samme omfang."

Selvom der ikke er udsigt til, at prisboblen på fødevarer vil springe og give lavere priser i nær fremtid, så er det stadig vurderingen i Jyske Bank, at vi ikke er på vej ind i en ny inflationskrise.

”Olieprisen er aftaget og euroen har styrket sig – og samtidig oplever vi en lavere lønvækst, som reducerer virksomhedernes omkostninger. Det medvirker alt sammen til at dæmpe inflationen,” siger Tina Winther Frandsen.