Stigende pensionsalder kalder på en fleksibel opsparing
Er du født i perioden fra 1. januar 1971 til 1. januar 1975, så er din folkepensionsalder 70 år. Det har et flertal i Folketinget vedtaget for nyligt. Er du født senere, så er det derimod usikkert, hvor gammel du skal være for at få folkepension. Det bliver først besluttet i 2030.
Jeg har tidligere skrevet om skolelæreren, som fortsat arbejder, selvom han har passeret sin folkepensionsalder på 65 år. Faktisk fylder han 76 i år. Og han fortsætter på arbejdsmarkedet i det kommende skoleår – dog med færre timer på skemaet.
For skolelæreren handler det om, at han ikke ønsker at slippe arbejdet med skolebørnene. Måske sidder du også i et job, du ikke ønsker at slippe. Måske har du et brændende ønske om at stoppe tidligere – eller holde en pause?
Flere gulerødder skal holde dig på arbejdsmarkedet
Tidligere var folkepensionsalderen afgørende for, hvornår man reelt stoppede på arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke i dag. Flere og flere vælger at arbejde længere, viser tal fra Danmarks Statistik.
Gennem de seneste år har regeringen da også indført tillokkende ordninger, for at få os til at fortsætte lidt længere tid på arbejdsmarkedet.
Et eksempel er den skattefri seniorordning. Den betyder, at hvis du arbejder gennemsnitlig 30 timer om ugen i dit første år som folkepensionist, så modtager du 48.555 kr. skattefrit. Bliver du ved endnu et år, så får du 28.902 kr. skattefrit. Oveni din folkepension.
En anden gulerod er, at folkepensionister siden 1. januar 2024 har kunnet arbejde uden lønindkomsten påvirker folkepensionen. Det gælder også, hvis ægtefælle eller samlever har en lønindkomst.
Til næste år kommer så det sidste skud på stammen af tiltag, der skal styrke lysten til at arbejde videre. Nemlig det nye beskæftigelsesfradrag for seniorer, som vil gælde alle med to år eller mindre til folkepensionsalderen – fradraget ophører, når man når folkepensionsalderen. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst på 3,9 pct. og et maksimalt fradrag på 15.700 kr. (2024-niveau). Fradraget indfases fra 2026 til 2030.
Flere drømmer om mere frihed før pensionen
Jeg har selv spurgt nogle af vores kunder om, hvad deres ønsker er til pensionsalderen. Hvad er det, de går og drømmer om?
77 pct. af de adspurgte ønsker en nedtrapning i arbejdstiden i årene før folkepensionsalderen. Det er en tendens, som vi allerede har set – og forventeligt kommer til at se mere til. Mange vil gerne kombinere arbejdsliv og seniorliv, så der er tid og plads til alt det, man gerne vil nå.
Pensionsselskaberne har også mærket udviklingen. Derfor er der flere pensionsaftaler, som åbner op for, at man kan starte udbetaling, hvis man går ned i arbejdstid og gerne vil supplere indkomsten med pensionsudbetalinger, mens opsparingen fortsætter.
Som en af kunderne sagde til mig: ’Skal vi arbejde frem til man er 70 plus, så skal der være øget fokus på muligheden for frihed inden pension – pauser i arbejdslivet.’
Skab din egen fleksible opsparing
Jo længere tid man har til sin pensionsalder, jo sværere er det at forestille sig, hvad man ønsker. Dog oplever jeg, at de fleste ønsker frihed og fleksibilitet til selv at bestemme. Men uanset om man tænker i mindre pauser eller sabbatår midt i arbejdslivet, så skal det finansieres – og pensionerne kan ikke anvendes før man har nået eller er tæt på pensionsalderen.
Derfor bør du sikre dig en fleksibel opsparing, hvor du både har fokus på friværdi, opsparing i frie midler og pensionsopsparing.
Opsparing i frie midler kan skabes på flere måder, men det er en god ide at placere dine penge, hvor afkastet beskattes mindst muligt. Derfor bør du starte med at fylde din aktiesparekonto op – her betaler du kun 17 pct. i afkastskat.
Herefter vil jeg anbefale dig at investere via et frit depot. Her kan du med fordel være opmærksom på, om afkast i aktieindkomst er den bedste løsning for dig – eller om du kan udnytte afkast i kapitalindkomsten, hvis du har høj negativ kapitalindkomst.
Da det er en meget individuel løsning, vil jeg anbefale, at du har dialogen med din rådgiver.
Fleksibel opsparing giver dig selvbestemmelse
Med opsparing i frie midler opnår du fleksibilitet og frihed.
Det betyder, at du selv kan være med til at bestemme, hvordan og hvornår du går fra arbejdsmarked til seniorliv på fuld tid. Eller hvor mange pauser, du vil tage i løbet af dit arbejdsliv.
Igen er det min anbefaling, at du tager fat i din rådgiver. Sammen kan I lægge den optimale opsparingsplan og dermed bane din vej til frihed og fleksibilitet.
