Nu kan der skiftes fra olie- eller gasfyr med et attraktivt lån

Det kan være en større investering at udskifte det gamle olie- eller gasfyr med en billigere og grønnere varmekilde. Med det nye Jyske Fyr dit fyr-lån er det gjort billigere og mere attraktivt at realisere ønsket om at skifte til en ny og grønnere opvarmning.
Af Peter Lindbjerg, journalist
24. maj 2023 kl. 10.00

Overvejer du at udskifte dit olie- eller gasfyr med en billigere og grønnere varmekilde? Så er det måske nu, du skal gøre alvor af det.

Jyske Bank er netop kommet på banen med et attraktivt Jyske Fyr dit fyr-lån, hvor du hverken skal betale etableringsgebyr til banken eller tinglysningsafgift til staten. Samlet giver det en god besparelse – op til flere tusinde kroner afhængig af lånets størrelse og løbetid.

En økonomisk håndsrækning

Det nye lån kommer som led i kampagnen ’Fyr dit fyr’, som er sat i søen i et samarbejde mellem regeringen og Finans Danmark. Ideen er at give boligejerne en økonomisk håndsrækning, så det bliver billigere at udskifte et olie- eller gasfyr til en grønnere løsning som fx varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme.

Det er den håndsrækning, som Jyske Bank nu giver boligejerne med det nye, dedikerede Jyske Fyr dit fyr-lån.

I forbindelse med Fyr dit fyr-kampagnen udtaler erhvervsminister Morten Bødskov at den grønne omstilling skal intensiveres i hele samfundet – også hos boligejerne – for at vi kan blive uafhængige af russisk olie og gas. Og erhvervsministeren kommer med en direkte opfordring til boligejere med olie- eller gasfyr om at tage imod håndsrækningen ”og skifte over til en mere klimavenlig løsning, der samtidig bidrager til et grønnere Danmark.”

Lånet skal bruges efter hensigten

For at få et Jyske Fyr dit fyr-lån – og slippe for at betale etableringsomkostninger og tinglysningsafgift – er det en betingelse, at pengene rent faktisk bliver brugt til at skifte fra olie- eller gasfyret til en grønnere varmekilde. Det skal man skrive under på. Det er også en forudsætning, at den nye varmekilde er installeret og klar til brug inden for et år.

Har man planer om andre former for energirenovering i boligen, så kan man i stedet kigge i retning af Jyske Banks attraktive Energilån, som kan bruges til flere formål – fx til isolering, klimasikring og grøn vedligeholdelse. Et godt sted at starte er altid, at man får en snak med sin rådgiver.

Læs mere om Jyske Fyr dit fyr-lån

Del denne side:

Seneste nyt fra Privatøkonomi

1/0