Mændene sidder på pengene – hvad gør vi?
”Der er flere personer med navnet Lars i de danske topposter, end der er kvinder. Kan det virkelig passe, at der er flere dygtige mennesker, som hedder Lars, end der er kvinder?”
Sådan lød startskuddet til debatten om økonomisk ligestilling efterfulgt af et skævt smil, da vært Lars Trier Mogensen åbnede emnet i et af de hvide telte på Folkemødet. Og nej, det var ikke en joke.
Overfor ham stod Lars Mørch, direktør for forretningsstrategi i Jyske Bank, Eva Svavars, forkvinde i Kvindeøkonomien og Ulrikke Ekelund, der er professionelt bestyrelsesmedlem.
Forkert selvopfattelse
Eva Svavars lægger ud med at pointere, at vi i Danmark ligger nummer 32, når man kigger på vores økonomiske ligestilling, mens alle vores nordiske nabolande indtager top 5.
”Den største barriere er, at vi har en selvopfattelse af, at vi allerede har ligestilling. At det bare er noget, man kan gå ud og tage. Det er en forældet måde at se det på, og det har vores naboer gjort noget ved,” siger hun.
Beregninger viser, at der vil gå 700 år, før vi i Danmark har ligeløn, hvis vi tror, problemet løser sig selv.
”Det handler om retfærdighed og det urimelige ved, at hvis man fødes som pige, bliver man fattigere, end hvis man fødes som dreng.”
- Eva Svavars, forkvinde i Kvindeøkonomien
Lavere løn til kvinder
Lars Mørch erklærer sig enig i skævvridningen og fortæller, at to tredjedele af kundernes opsparing i Jyske Bank tilhører mænd, og en enkelt tredjedel tilhører kvinder.
”Der er ingen tvivl om, at der er behov for at gøre nogle ting om. Jeg ønsker, at det skal gå min datter lige så godt som min søn, og for os som bank giver det også mening at se på det forretningsmæssige.”
Men hvorfor er mændene så solidt foran på økonomien?
Ulrikke Ekelund fortæller, at kvinder indbetaler procentvis lige så meget som mænd til deres pension.
”Men de får en lavere løn. Så kvinder har 22 procent mindre, når de går på pension sammenlignet med mændene,” siger hun.
Hvad er løsningen?
”Men hvad skal der så til, før kvinder får det samme i løn som mænd?” spørger Lars Trier Mogensen panelet.
Eva Svavars er ikke i tvivl om, hvor skoen trykker:
”Den eneste kæmpe faktor er, når vi sætter børn i verden. Kvindens løn falder med 20 procent, når hun får et barn ifht. sin partner. Mændenes løn er nærmest upåvirket. Så vi kæmper for mere ligelig fordelt barsel,” siger hun og tilføjer, at man bør lave en ægtepagt og en aftale om, at manden indbetaler på kvindens pension under hendes barsel.
Lars Mørch fortæller, at det allerede i dag er en almindelig del af et møde med banken at spørge til en ægtepagt.
”Det er jo helt urimeligt, at to tredjedele af opsparingen ligger hos mændene.”
Deltagerne kommer med forslag som ligeløn, barsel, ægtepagt, ekstra pensionsindbetaling til kvinden og kvoter for kvinder i ledelser som konkrete bud på løsninger.
Hvornår er vi i mål?
Hvem får lov at opleve økonomisk ligestilling?
”Hvis ikke vi regulerer med barsel eller kvoter for ledelse, så tror jeg ikke min datter på 12 år kommer til at opleve ligestilling i sit liv. Det er det, vi får at vide fra forskerne,” lyder det fra Eva Svavars.
Lars Mørch stemmer i:
”Jeg tror heller ikke, at dem, der fødes nu, har en chance. Jeg har børn i teenage-alderen, og jeg tror ikke, at den generation når det.”
- Lars Mørch, direktør for forretningsstrategi i Jyske Bank
Ulrikke Ekelund er mere optimistisk:
”Med al den fokus der er på bæredygtighed, tror jeg, der kommer et krav, så ingen virksomheder får investeringer, hvis ikke de har kvinder i deres bestyrelser.”