Lavere rente på udvalgte boliglån og indlån i Jyske Bank

Fra den 23. oktober tilbyder vi lavere rente på nye lån til boligfinansiering. Desuden nedsætter vi fra den 25. november renten på en række indlånskonti.
Af Jyske Bank
23. oktober 2024 kl. 09.20

Billigere lån til bolig

Til boligfinansiering bliver både toppen og bunden af prisskiltet på nye Boligkøbslån, Boliglån, Boligkredit, Andelsboliglån og Andelsboligkredit sat ned med 0,25%-point.

”Udviklingen i markedet giver os mulighed for at tilbyde en lavere rente til fx unge kunder, der skal købe bolig for første gang – uanset om de er faldet for en ejerbolig eller en andelsbolig”, siger Klaus Naur, direktør i Jyske Bank.

Indlån

Renten på en række indlånskonti med variabel rente, herunder opsparing uden binding, Investeringsindlån, Pensionskonti, børne-konti samt transaktionskonti og lønkonti for Private Banking bliver også sat ned med 0,25 %-point. 

Indlånsrenten på øvrige transaktionskonti og lønkonti fastholdes på nuværende niveau.

Du kan læse mere her på jyskebank.dk.

Har du Jyske Banks net- og mobilbank, kan du se aktuelle rentesatser for hver enkelt konto ved at klikke på de tre prikker og herefter vælge ”Kontodetaljer” og ”Renter”.

Del denne side:

Seneste nyt fra Privatøkonomi

1/0