Læreren på 72 år arbejder glad videre – det vil jeg også
Jeg kender en folkeskolelærer på 72 år, som cykler glad til skolen hver dag for at undervise sin klasse fuld af forventningsfulde elever. Når han fortæller om ’sine børn’ i skolen, så mærker jeg, hvordan han brænder for sit arbejde og nyder dagene og timerne i klasseværelset.
Du kender sikkert også en folkepensionist, som stadig er i arbejde – i få eller mange timer hver uge. For der er flere som vælger at fortsætte med at arbejde, selvom de har nået folkepensionsalderen.
Vi er mange, der ønsker at fortsætte
I 2017 var 18 % af danskerne stadig i arbejde efter de havde rundet de 67 år. Det viser tallene i en rapport fra VIVE (Viden til velfærd). Tænker du nu, at de nok kun arbejder i få timer, så vil du blive overrasket over at læse, at 57 % af dem arbejdede i mere end 30 timer om ugen. Som selvstændige eller som lønmodtagere.
Dansk Erhverv har også lavet en spændende analyse om emnet. Den er fra 2021 og viser, at 52 % af os forventer fortsat at arbejde, efter vi har nået folkepensionsalderen – hvis ellers helbredet tillader det.
For mig er der da heller ingen tvivl. Jeg er en af de 52 %, som gerne vil fortsætte med at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på, det er med til at holde en frisk og i gang. Så må jeg se til den tid, hvor mange timer arbejdslivet vil fylde.
Der er flertal for en belønning
Her i januar har regeringen lavet en politisk aftale med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som skal få endnu flere til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Aftalen går ud på, at skolelæreren og andre pensionister ikke længere vil få deres arbejdsindtægt modregnet i folkepensionen, hverken i deres egen eller i ægtefællens. Aftalen er indgået, men er ikke vedtaget ved lov i Folketinget, så skolelæreren må spændt afvente, om belønningen kommer.
Men hvordan er skolelærerens muligheder så i dag, når han arbejder ved siden af livet som pensionist?
Udsæt din folkepension og få en bonus
Skolelæreren – og andre i samme situation – bør starte med at overveje, om han ønsker at starte sin folkepensionen, mens han stadig er i arbejde, eller om han hellere vil udsætte (i lovsprog ’opsætte’) udbetalingen, indtil han holder med at arbejde. Og blive belønnet med en bonus.
Hvis du er 67 år i 2022 og udskyder din pension med 12 måneder, så bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6 % i resten af levetiden. En bonus, der kaldes for et ’ventetillæg’.
I stedet for en livsvarig forhøjelse kan man vælge at få sin bonus i form af et højere månedligt tillæg til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i 10 år – eller som et engangstillæg til grundbeløbet plus et højere pensionstillæg i 10 år. Det er et regnestykke, den enkelte må vurdere ud fra sin situation – måske i samråd med en rådgiver.
En anden ting, du bør tage med i overvejelserne, er dine gener. Er du ud af en familie, hvor I typisk bliver gamle eller ej? Udbetalingen af ventetillægget ophører nemlig ved dødsfald, og den mistede "bonus" udbetales ikke til arvingerne.
For at udsætte din folkepension, skal du opfylde et krav om mindst 750 arbejdstimer om året. Hvis du vælger kun at udskyde folkepensionen en del af året, så gælder kravet forholdsmæssigt.
Der er også en skattefri seniorpræmie
Foruden ventetillægget, er der en anden økonomisk gulerod til dem, der vælger at arbejde videre efter folkepensionsalderen: en skattefri seniorpræmie.
Skolelæreren er født i 1949 og får desværre ikke den skattefri seniorpræmie – det kræver nemlig, at man er født 1. januar 1954 eller senere. Opfylder du det, og er du i beskæftigelse i de 12 første måneder efter at have rundet folkepensionsalderen, så vil du opnå et skattefrit beløb på 44.221 kr. Fortsætter du yderligere ét år, så kan du sætte ekstra 26.322 kr. ind på kontoen. Du skal dog opfylde timekravet på 1.560 timer om året.
Hvis du nu allerede er gået på pension – men overvejer at genoptage arbejdet – så kan du også opnå den skattefrie seniorpræmie.
Hvad betyder din lønindkomst for din folkepension?
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Det årlige grundbeløb i 2022 er på 78.564 kr., og der begynder først en modregning, hvis arbejdsindtægten er på mere end 348.700 kr.
Anderledes er det med pensionstillægget, som i 2022 er på 89.664 for enlige og 45.600 kroner for par. Her vil de første 122.004 kr., du tjener i arbejdsindkomst om året, ikke påvirke dit pensionstillæg. Det er dog vigtigt at vide, at tillægget ikke alene påvirkes af arbejdsindtægter, øvrige indkomster, som fx løbende pensionsudbetalinger, tæller også med.
For enlige begynder modregningen ved 89.700 kroner. For gifte er grænsen 179.700 kr. Vær opmærksom på, at tillægget også påvirkes af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.
Sådan er reglerne altså i 2022 – men hvis regeringens aftale med de omtalte partier bliver til virkelighed, så vil der ikke længere være modregning i hverken grundbeløb eller tillæg fra den 1. januar 2023.
Jeg får andre muligheder end skolelæreren
Nu er der stadig mange år, til jeg når folkepensionsalderen – men jeg glæder mig til at se, hvilke muligheder jeg får til den tid. De bliver helt sikkert væsentligt anderledes end skolelærerens, for der er stort fokus på området i disse år.
I første kvartal af 2022 kommer der således en rapport fra ’Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning’, som bl.a. ser nærmere på, om systemet understøtter seniorer i at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan og har lyst.
Jo, 2022 bliver spændende på pensionsområdet. Jeg vil følge udviklingen tæt, og jeg skal nok gøre dig klogere på de kommende muligheder, så du nemt kan træffe beslutningerne til det gode liv.