Københavns lejligheder er ikke så dyre – internationalt set

Boligpriserne i København er steget meget mere end andre steder i Danmark, men internationalt set er københavnske lejligheder stadig billige. Særligt når man ser på kvadratmeterpriserne i forhold til vores købekraft. Bopælspligten er med til at holde priserne nede og til at sikre, at der ikke skabes Ghost Towns i Danmark.
Af Mikkel Høegh, Boligøkonom i Jyske Bank
12. marts 2025 kl. 08.00

Hvor hårdt skal man ride en kæphest? Det spørgsmål, må jeg stille mig selv. Jeg har i mange sammenhænge været påpasselig med at sammenligne boligmarkedet i danske storbyer med byer i andre lande. Det skyldes, at der er mange lokale forhold, der gør en sammenligning irrelevant.

Et godt eksempel på lokale forhold er, at vi i Danmark har bopælspligt. Det betyder, at internationale multimilliardærer ikke har samme mulighed for at købe boliger op og lade dem stå tomme, som det sker i en række andre lande. Nogle har sikkert oplevet det i London, hvor begrebet Ghost Town bruges, når mange dyre lejligheder står tomme som i bydelene Kensington og Chelsea.

Vi lever i en lille verden

Når det er sagt, må jeg erkende, at verden synes at blive mindre og mindre. Byerne ligner hinanden mere og mere, hvilket i høj grad skyldes indtoget af internationale sociale medier, der gør de samme ting populære over hele verden på en gang. Det ved jeg, som far til to teenager-børn, en hel del om.

Vi er ganske enkelt blevet mere og mere forbundne over hele kloden, og dermed minder byerne også mere og mere om hinanden, fx kan man ved selvsyn konstatere, at det er de samme butikker med de samme varer over det meste af verden. Det betyder også, at boligmarkedet kommer til at ligne hinanden.

Et godt eksempel er en platform som Airbnb, der netop formidler udlejning af private hjem til private mennesker. De mest succesfulde lejemål er dem, der får folk på tværs af kulturslag til at føle sig hjemme. Det harmoniserer smag og traditioner på tværs af landegrænser, som det er beskrevet i en artikel i magasinet The Verve. Det moderne liv ensarter kulturerne, og der ligger butikker, hvor man kan købe friskbrygget kaffe, avocado-sandwich og bæredygtigt tøj i alle storbyer – uanset om de ligger i Nordamerika, Japan eller i København.

Det betyder også, at det generelt betyder mindre, hvor vi opholder os, hvilket moderne teknologi også hjælper med at løse. Mangler man noget, så kan det bare bestilles i en webshop.

Hvad koster en lejlighed i en storbys centrum?

Boligpriser i storbyen er en af de store dagsordner. Gør vi det lidt jordnært, så må det også få betydning for vores opfattelse af vores boliger, der bliver mere ens. Jeg tænker, at den såkaldte New Yorker-lejlighed er et godt bud på en stil, der har bredt sig verden over – en stil defineret ved, at det rå storbymiljø trækkes ind i lejligheden på en stilfuld og eksklusiv måde.

En New Yorker-lejlighed koster 56.948 kr. pr. kvm. i centrum af København. Det er dyrt efter danske forhold og nærmer sig priserne i Hamborg på 58.557 kr. pr. kvm. Danskernes købekraft er imidlertid noget højere end tyskernes købekraft, selvom Hamborg er en velhavende by med mange velhavende indbyggere. Det betyder, at prisen på en lejlighed i Hamborg er 10 gange højere end indkomsten, mens samme forhold for København kun er 8,2 gange. *

Med andre ord skal danskerne bruge en mindre andel af deres indkomst på at købe en lejlighed i byen end nordtyskerne skal. I Stockholm har kvadratmeterprisen rundet 70.000 danske kroner og forholdstallet er 11,8. I London er tallet hele 18,8.

Hurra for den danske bopælspligt

Nu skal man næppe sammenligne København med London eller München, hvor tallet er 14,6. Eller for den sags skyld New York, hvor boligpriserne er 14 gange højere end indkomsten på trods af en kvadratmeterpris på hele 127.472 kr.

I forhold til københavnernes købekraft viser tallene, at boligpriserne ikke for alvor er stukket af set i et internationalt perspektiv. Godt nok synes kvadratmeterpriserne i København høje efter danske forhold, men i forhold til vores købekraft er det ikke tilfældet.

Noget af det, som virker som et anker i kvadratmeterpriserne, er netop vores bopælspligt. Så, hurra for bopælspligten – den er en succes, som sikrer almindelige menneskers adgang til boligmarkedet.

* Forholdstallet er målt ud fra prisen på en medianbolig i forhold til en medianindkomst. Det er rent statistisk for at sikre imod, at nogle få med høj eller lav indkomst trækker gennemsnittet misvisende op eller ned. Medianen betyder ret beset ’den midterste observation’.

Hvor meget du købe bolig for?

Del denne side:

Seneste nyt fra Privatøkonomi

1/0