Kan jeg spare penge ved at lægge mit lån om nu?
På bare to år er renten steget markant. Ja faktisk er der tale om en femdobling, hvis man sammenligner den toneangivende realkreditrente, som for bare et år siden lå på 0,5 pct. og som i dag er 2,5 pct hos Jyske Realkredit.
Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Eller måske rettere ’nogen’. For hvis du er en af dem, som har et fastforrentet lån til en lav rente, så kan der sandsynligvis være penge at spare ved en låneomlægning.
Men kan det virkelig betale sig at omlægge sit boliglån til en højere rente? Det lyder jo umiddelbart ikke så smart, når nu man lige har scoret sig en ultralav rente.
Faktisk kan der være mange penge at spare, lyder det fra Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh, der onsdag forklarede mulighederne og svarede på seerspørgsmål i et af bankens webinar.
Hvorfor stiger renten?
I øjeblikket oplever danskerne prisstigninger på flere fronter, og det hænger tæt sammen med de rentestigninger, vi ser i øjeblikket. Ifølge Mikkel Høegh er det nemlig ikke usandsynligt, at de højere priser bliver permanente.
”Det har fået centralbankerne til at rasle med sablen og sige, at de kommer til at gøre noget ved inflationen. Det betyder i virkeligheden, at de vil forhøje renten. Og det har de finansielle markeder reageret på. Så det vi ser er, at de lange renter bag de fastforrentede lån stiger på den slags forventninger. Og derfor får vi markante rentestigninger,” forklarer han om baggrunden for renteudviklingen.
Men det er også netop derfor, at der kan være penge at hente i en opkonvertering, lyder det.
Skær en luns af gælden
Når renten stiger, ændrer kursen på dit lån sig også. Det betyder, at du med en opkonvertering kan skære en luns af din restgæld, hvis du til gengæld tager den højere rente.
OPKONVERTERING
En omlægning af et lån til en højere rente kaldes en ’opkonvertering’. Man får altså et nyt lån med en lavere gæld men med en højere rente.
Man skal huske at fratrække omkostningerne ved en omlægning, og i sidste ende er det selvfølgelig et individuelt regnestykke, om en omlægning kan betale sig. Det kan man få hjælp til at udregne i banken. Men for mange kan det altså resultere i en økonomisk gevinst, også på trods af den højere rente.
Faktisk får du mest ud af opkonverteringen, jo mere renten er steget. Du skal altså ikke håbe på en lille difference, hvis du er interesseret i en opkonvertering. Så kan det ikke nødvendigvis svare sig.
”Har man et 30-årigt lån med 0,5 eller 1 procent i rente, er der ingen tvivl om, at det kan betale sig. Med et 1,5-procentlån begynder det at blive mere snævert. Men med alt op til 1,5 procent er det bestemt en mulighed. Hvis man har 20-årigt lån giver det kun mening, hvis man har et lån under 1 procent.”
Også gælden skal have en vis størrelse, fortæller han:
”En tommelfingerregel er, at man skal have en gæld på mindst 500.000 kroner og typisk skal den forløbe over mere end 10 år.”
Har medaljen en bagside?
Det hele lyder jo meget godt. Så en kvik seer vil under webinaret gerne vide, om ikke der er nogle ulemper ved sådan en opkonvertering.
”Der er jo altid en bagside af medaljen. Hvis man laver den klassiske omlægning fra ét fastforrentet lån til et nyt fastforrentet lån, så er ulempen, at man går fra en lav rente til en højere rente. Til gengæld får man så en mindre gæld,” svarer Mikkel Høegh og uddyber:
”Hvis man kigger på det før skat, så står man med en højere ydelse. Men det er en totrinsraket, når man konverterer op i rente, for først skal man konvertere op, og så bliver alt først rigtig godt, når man kan konvertere ned igen,” lyder det.
Der er dog et ’men’, siger han:
”Det kan faktisk godt lade sig gøre at lægge nogle lån om og ende med at få en lavere ydelse efter skat og samtidig banke gælden ned. Det hænger sammen med, at man kan trække de højere renteudgifter fra i rentefradraget. Den anden grund er, at man udover renter også betaler bidragsskat, og den vil automatisk falde, når selve gælden bliver mindre.”
Han anbefaler, at man downloader app’en Bedste Lån, hvor man selv kan få en fornemmelse af, om det kan svare sig at lave en opkonvertering. Man kan selvfølgelig også kontakte sin rådgiver eller kontakte banken via nettet. Så får man hjælp til regnestykket.
Du kan se det fulde webinar nedenfor, hvor Mikkel svarer på mange flere spørgsmål fra seerne.