Boligpriser går op og ned med hjemmearbejde
Siden covid brød ud, har hjemmearbejde været vældigt populært. Både blandt medarbejdere rundt på de danske arbejdspladser og blandt virksomhedslederne. De gode effekter ved hjemmearbejde har også påvirket boligmarkedet. Således har Nationalbanken netop udsendt en analyse af, hvordan hjemmearbejde og behovet for flere kvadratmeter rent faktisk har løftet boligmarkedet.
Nationalbankens grundige undersøgelse af registerdata viser, at jo mere man er tilbøjelig til at arbejde hjemme, desto større bolig køber man. Samtidig vil man også gerne betale mere for boligen. Der er således økonomisk evidens for, at det stigende hjemmearbejde har øget vores boligforbrug med nogenlunde det antal kvadratmeter, der passer med et ekstra værelse.
Den højere efterspørgsel har også påvirket priserne i opadgående retning. Det ses også i analysen, at det i højere grad er yngre mennesker, der har købt en større og dyrere bolig. Det hænger dels sammen med, at de yngre oftere arbejder hjemme, og at de også er mindre satte i deres nuværende bolig end deres ældre kollegaer.
Hjemmearbejde har positive og negative konsekvenser
De mange positive effekter ved hjemmearbejde bliver ofte fremhævet som øget fleksibilitet i hverdagen og øget produktivitet. Gode ting set med en økonoms colabundsbriller. Tilsvarende kan virksomheder spare penge ved at have mindre lejemål, idet der er behov for færre kontorpladser.
Af negative konsekvenser ved hjemmearbejde nævnes, at nogle mangler sociale relationer, og nogle kan fristes til at tage sig af lidt for mange huslige pligter. Det vakte derfor stor opmærksomhed, da flere virksomheder hen over påske begyndte at tale om at indskrænke brugen af hjemmearbejde. Idet frem og tilbage er lige langt, vil en eventuel tilbagerulning af hjemmearbejdet naturligvis også påvirke boligmarkedet.
P3 spurgte lytterne, hvad de rent faktisk laver derhjemme
Men hvad er egentlig fup eller fakta? Indtil videre er det kun få virksomheder, der taler om at begrænse brugen af hjemmearbejde. Forleden dag kunne man i Danmarks Radios P3 blive en smule klogere på, hvad lytterne bruger deres tid på.
Nu er det ingenlunde sikkert, at P3’s lyttere er repræsentative, og der var vel også en såkaldt bias i, at spørgernes – de to radioværters – udgangspunkt var, at folk nok bare holdt fri. Radioværterne kan per definition ikke arbejde hjemme, da de sidder i studiet. Tager man det in mente, så var der alligevel nogle sjove svar, og da lytterne skrev ind under fuld anonymitet, var der trods alt en vis troværdighed.
En enkelt skrev, at vedkommende var mere effektiv, fordi vedkommende undgik forstyrrelser fra kollegaer. En anden fortalte om, hvordan hun fik lakeret negle på en negleklinik, når hun arbejdede hjemmefra. Tilsvarende var der en, der brugte sin tid på at game på sin hjemme-pc. Han havde dog det problem, at hans chef kunne se, om han var aktiv på arbejds-pc’en. Derfor havde han udviklet et program, der løbende skabte aktivitet på pc’en. Den kreativitet kunne virksomheden sikkert godt have brugt til noget mere produktivt.
Den pågældende kreative person fik dog det råd fra en anden lytter, at man blot kunne lægge noget tungt på tastaturet, hvis man skulle have computeren til at se aktiv ud. I lyset af de historier er der en vis anekdotisk evidens for, at det måske kunne være lønsomt for flere virksomheder at overveje at begrænse brugen af hjemmearbejde, før det løber løbsk.
Begrænsning af hjemmearbejde vil påvirke boligmarkedet
Nu er det ikke sikkert, at vi skal skrue tiden helt tilbage til før covid – men hvis hjemmearbejde nu skal finde sig et mere naturligt leje og dermed være mere begrænset, så vil det i hvert fald som minimum kunne løfte udlejningen af kontorlokaler. Muligvis vil det også kunne betyde, at folk ikke længere i samme omfang vil bruge ekstra penge på det ekstra værelse.
Det er dog værd at huske på, at hvis man først har valgt at skalere op, så er det svært at gå ned i standard igen.
