Halvvejs i skatteåret: Tjek din forskudsopgørelse og få plus point på samvittigheden

Her midt i skatteåret er det et godt tidspunkt at tage temperaturen på økonomien. Alligevel er forskudsopgørelsen for mange noget, der kun får opmærksomhed i januar – og derefter bliver den gemt. Og det kan blive dyrt.
Af Jyske Bank
09. juli 2026 kl. 10.30

Mange danskere glemmer, at forskudsopgørelsen er ens eget ansvar. Forskudsopgørelsen er ikke en statisk størrelse, men et øjebliksbillede af ens økonomi, som man troede, den ville se ud ved årets start.

”Men virkeligheden ændrer sig, og det gør din skat ikke automatisk,” siger privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.

Så spørgsmålet er enkelt: Matcher din forskudsopgørelse stadig dit liv?
Bettina Brask, privatøkonom i Jyske Bank

 

Små ændringer kan betyde store forskelle

Jobskifte. Lønstigning. Nyt boliglån. Kortere transporttid. Bonus eller ændrede fradrag.

Hvis du, ifølge Bettina Brask, ikke opdaterer forskudsopgørelsen, risikerer du at betale for lidt og stå med en restskat næste forår. Eller for meget – og først få dine egne penge retur langt senere.

”Det handler i bund og grund om at få din økonomi til at passe til dit liv, mens du lever det – og ikke bagefter,” siger Bettina Brask og fortsætter:

”Forskudsopgørelsen påvirker ikke kun din skat. Den har også betydning for udbetaling af offentlige ydelser som folkepension, seniorpension og førtidspension.”

En forkert forskudsopgørelse kan derfor få konsekvenser flere steder i økonomien.

Samtidig “låner” mange ubevidst penge til Skat, hvis de betaler for meget. For nogle føles det som opsparing, mens det for andre betyder et unødigt pres på hverdagsøkonomien.

De klassiske fejl, kan koste dig

Flere forhold går igen, når forskudsopgørelsen ikke følger med.

Det kan, ifølge Bettina Brask, fx være ny løn eller nyt job, som så kan være forkert skat fra første lønseddel, ændringer i boliglån, ændret transport og dermed forkert kørselsfradrag, ændringer i familien, som påvirker fradrag og økonomi markant.

Små greb – stor effekt
Pointen er ikke, at økonomien skal finjusteres i detaljer. Men at undgå de skæve betalinger, der sniger sig ind, når virkeligheden ændrer sig – uden at skatten følger med, mener Bettina Brask og slutter med:

”Så spørgsmålet er enkelt: Matcher din forskudsopgørelse stadig dit liv?”

Af Jyske Bank
09. juli 2026 kl. 10.30
Del denne side:

Seneste nyt fra Privatøkonomi