Er myter og talemåder en hjælp for investorer?

Der var mange myter, talemåder og historier i luften ved seneste udgave af investeringsmagasinet Katjing, der produceres som live-udsendelse af Jyske Bank. Seerne kunne opleve bankens chefstrateg Ib Fredslund Madsen fortælle om, hvad der er op og ned, sandt og falsk – og om der er noget af snakken, man med fordel kan tage med i sin investeringsstrategi.

Men hvorfor er der mon så mange myter og talemåder om investering? Det har vi bedt chefstrategen give sit bud på:

"Jeg tror, at det kommer ud af et ønske om at sætte investeringer ind i et system, hvor der gælder få, enkle regler for at lykkes med et godt resultat. Men desværre; så enkel er den finansielle verden ikke.

Tag nu myten om, at januar altid giver det bedste aktieafkast. Hvis nu investorerne opdager, at aktieafkastet i januar generelt er højere end i andre måneder, så begynder de smarte jo at købe aktier i december for at drage fordel af den forventede stigning i januar.

Den øgede efterspørgsel i december får så aktiekurserne til at stige allerede i december, derfor bliver afkastet i januar mindre spektakulært, da en del af prisstigningen allerede er sket. Og når mange investorer handler på den måde, så vil det oprindelige mønster bryde sammen. Januar-afkastet vil ikke længere være unikt højt, fordi prisstigningen nu er fordelt mellem december og januar.

Det er det man med et fint ord kalder arbitrage. Arbitrageprocessen gør, at markederne hurtigt justerer sig til forventningerne om fremtidige prisændringer, og det udjævner eventuelle "unormale" afkastmønstre. På den måde fjerner arbitrage muligheden for at tjene ekstraordinært på en kendt og forudsigelig trend."

I Katjing var I jo netop inde på myterne om, hvornår det er bedst at investere. Om der er nogle særligt gode tidspunkter. Hvad er den vigtigst læring fra den snak?

"Den vigtigste læring er i virkeligheden nok, at der ikke er nogle faste regler for, hvornår det er bedst at investere. Så man skal ikke bruge det som basis for sin investeringsstrategi.

Når det er sagt, så kan man se, at der ofte er mere aktivitet i den første og sidste time af handelsdagen, og at kursudsvingene også er større her. Det kan være jubeltimer for rutinerede daytraders, men er man en mere uerfaren investor, så bør man måske holde sig væk fra ydertimerne med de store udsving.  

Hvis man endelig vil bruge tids- eller sæsonmæssige effekter i sin investeringsovervejelse, så skal det ikke være det primære argument for at købe. Det skal komme et godt stykke nede i rækken af argumenter."

Hvilke myter eller historier, synes du selv er de mest tankevækkende eller underholdende?

"De mest underholdende myter, er nok dem, hvor linket fra myten over til aktiemarkedet nærmer sig det absurde. En af de myter jeg ikke nævnte i udsendelsen, er Super Bowl-indikatoren. Den siger, at aktiemarkedet stiger, hvis et hold fra National Football Conference (NFC) vinder Super Bowl-finalen, hvorimod aktierne falder, hvis et hold fra American Football Conference (AFC) tager sejren.

En anden sjov myte er ”Don’t try to catch a falling knife”. Den er tankevækkende, fordi den handler om basal menneskelig psykologi. Håbet om at lave en lynhurtig gevinst på en aktie, der falder hurtigt og markant, ved at ’gribe den’ i form af at købe den op og så score en gevinst ved at aktien får et hurtigt comeback. Det håb kommer let til at skygge for en grundig analyse af, hvorfor kursen falder så brat; er virksomheden fx på vej mod en konkurs?"

I udsendelsen nævnte du, at man ikke skal forelske sig i en bestemt aktie. Kan du uddybe det?

"Ja, man skal huske, at forelskelsen ikke altid er gensidig – så det handler igen om basal menneskelig psykologi. ’Forelskelsen’ ses hos investorer, som mener de har fundet en rigtig god aktie, der vil stige. De underbygger deres køb med en hel række argumenter. Men ofte opsøger de kun information, der bekræfter deres tese om at aktien er god – og ignorerer information, som taler imod aktien. Det er kendt som Confirmation Bias i forskningen i investoradfærd. Så lad være med at blive forelsket sig i en aktie, for nogle gange er nødt til at ”gå fra sin aktie” igen, når den negative information tager overhånd."

Lad os slutte med talemåden ’Sell in May and go away’. Mange har hørt den før, men hvad er historien bag?

"Det er nok det mest kendte investeringsordsprog. Historien stammer fra det gamle England i 1800 tallet, hvor de engelske aristokrater synes, at London blev for varm om sommeren, så de solgte deres aktier i maj måned og tog ud til deres landsted. I midten af september op til det store hestevæddeløb St. Ledger vendte de tilbage og købte så aktierne igen. Derfor er det fulde ordsprog: ”Sell in May and go away and come back at St. Ledgers Day”.

Ordsprogets anbefaling holder dog ikke i praksis, selv om maj måned statistisk har et lavt afkast. De efterfølgende sommermåneder har nemlig statistisk set nogle af de bedste afkast. Hvis man ser på afkastet for en strategi, der hvert år sælger i maj og køber tilbage i september, så er afkastet godt nok positivt – men lavere end hvis man var blevet i markedet gennem hele perioden. Min kollega Haider Anjum har i øvrigt lavet en glimrende video om Sell in May." (Se den her, red.)

Kan du afslutningsvis sige, hvordan man som nysgerrig og interesseret investor skal forholde sig til de mange spændende myter og historier? Skal man bare tage det som god underholdning?

"Myterne og historierne egner sig ikke til at lave en investeringsstrategi på, men det er godt at kende til dem, når man får dem præsenteret som argumenter for at investere. Og som udsendelserne viser, så er der nogle få af historierne, der rent faktisk holder vand."