Q&A: Er der potentiale i forsvarsaktier?
Vi skal i Danmark til at investere mere i forsvaret end tidligere, og den beslutning gælder for mange andre europæiske lande også. Men hvad betyder det for dig som investor? Det var netop emnet i den seneste udgave af Katjing, som er Jyske Banks investeringswebinar.
Her har vi samlet et udpluk af de mange spørgsmål, som eksperterne i studiet svarede på, og hvis du vil se hele udsendelsen, kan du streame den her.
Chefstrateg Ib Fredslund og aktieekspert Michelle Nørgaard svarer på spørgsmål:
Hvor stort potentiale vurderes der i forsvarsaktier - det virker til, at de er steget meget det sidste års tid?
Det er rigtigt. Hvis man kigger på de her kursgrafer, går de jo nærmest lodret op. Nogle selskaber er blevet overkøbte, og det er problemet på den korte bane, så derfor skal man nok kigge mere langsigtet. Hvis de her scenarier kommer til at udspille sig med 20 og 30 pct indtjeningsvækst om året de næste mange år, så bliver indtjeningspotentialet også meget bedre. Så vil dem, der ser dyre ud nu, måske ikke være så dyre alligevel. Men det er rigtigt, at på den korte bane er vi ikke de eneste, der har fået øje på forsvarsaktier – alle snakker om det, og mange investorer vælter ind i det.
Men hvor meget er allerede priset ind?
Meget er priset ind allerede, så man skal gøre op med sig selv, hvor lang ens investeringshorisont er. Man skal nok scanne lidt rundt og se, om der er nogle, som er knap så dyre eller gå fondsvejen.
Men der er ingen tvivl om, at investorerne og analytikerne tror på casen. Vi ved, at vi skal opruste mere, så vi ved også, at indtjeningen på de her selskaber vil stige. Spørgsmålet er bare: Kan de leve op til markedets forventninger, som allerede er så høje nu? Har de nok kapacitet til at møde den store efterspørgsel, der er? For hvis det kan lade sig gøre, kan prisfastsættelsen også følge med, men det er den helt store joker.
Findes der europæiske fonde?
Ja, så spreder du dig ud over flere selskaber. Vi har i Jyske Bank en global forsvarsfond, men den går globalt i forsvarsindustrien og er ikke kun europæisk, men sådan en er også planlagt til at komme. Den er ikke helt oppe at køre endnu, men der er mange, som arbejder på det, for alle kan se, at det her bliver rimelig positivt for den europæiske forsvarsindustri. Så man kan holde sig opdateret på, hvornår den er klar gennem sin rådgiver.
Hvor mange procent af BNP skal der investeres, før man kan tale om en krigsøkonomi?
Jeg ved ikke, om der er et fast mål for det, men lad os kigge på Rusland. Jeg vil tro, at de er oppe at bruge 10 pct. af deres BNP, og hvis vi tager Ukraine, som i særdeleshed er i krig, så er jeg lige ved at tro, at vi er oppe på en tredjedel af landets BNP, som går til forsvaret. Så hvis vi kommer op på 3,5 pct., har vi altså ikke en krigsøkonomi.
Vi er langt flere mennesker i Europa og Nato end i Rusland, så det virker helt vildt, at vi skal gå og ryste i bukserne. Hvorfor, og hvad er det, der gør det?
Til dels er det rigtigt, hvis man kigger på, hvad vi har af kapaciteter. Problemet i Europa er, at vi er mange forskellige lande, så der er ikke ens standarder for våben. Det har man fx i USA, som trods alt er ét samlet land. Der har også været mere fragmenteret våbenproduktion i Europa, hvor man i USA har samlet det mere. Så man kan godt tælle op på BNP og personer, men lige på våbenproduktion er vi nok for fragmenterede, og derfor mangler vi nogle af stordriftsfordelene.
Men Europa er faktisk verdens næststørste våbeneksportør. Vi har nogle af de mest avancerede våbenfirmaer, der kan producere både fly, tanks og ubåde. På den måde overgår vi klart Rusland, så man skal heller ikke overdrive frygten. Men situationen er kommet så pludseligt, vi er stadig 30 forskellige lande, og der er ikke en europæisk hær. Men Europa har helt sikkert potentialet til at være Rusland langt overlegen.
Kunne vi have en europæisk hær?
Det skulle nok være i Nato-regi. Men vi har set, at nogle af de store lande allerede er gået sammen i en speed gruppe, så vi kan drive forsvarssamarbejdet hurtigere.
Er det de lande, som producerer flest våben?
Måske ikke Polen, men Frankrig og England producerer rigtig meget, og Tyskland producerer også meget – fx verdens største tank.
Vil opblomstringen af europæisk våbenindustri sprede sig til ikke-våbenproducerende virksomheder?
Det vil det helt sikkert. Vi skal fx også modernisere kasernerne. Her i Danmark er der afsat en hel del penge til at købe udstyr som fx tøj, så det er ikke kun krudt og kugler. Kvinder skal ind og være værnepligtige, og alle kasernerne er forfaldne, så der skal vi også i gang.
Hvilke typer virksomheder har en fordel?
Det er bl.a. dem, som skal vedligeholde kasernerne og producere fx militæruniformer, rygsække og generelt alt, hvad soldaterne skal bruge. Og ingeniøropgaver inden for droner og software kunne også være oplagt her.