ECB hæver renten: Skal du gøre noget ved dit boliglån?

Torsdag hævede ECB renten med 0,25 procentpoint – fra 2 til 2,25 procent. På papiret er det en lille stigning, men for mange boligejere er spørgsmålet helt konkret:

Hvad betyder det for min månedlige ydelse, og skal jeg gøre noget nu? 

Ifølge Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh afhænger svaret først og fremmest af, hvilken type lån man har.

”Har man et lån, der følger de korte renter, vil rentestigningen typisk slå igennem på ydelsen. Det gælder for eksempel lånet Jyske Frihed, Prioritetslån og andre lån med variabel rente. Har man derimod et fastforrentet lån, bliver den månedlige ydelse ikke direkte påvirket,” siger Mikkel Høegh.

Så meget dyrere bliver det

For boligejere med Jyske Frihed-lånet svarer rentestigningen omtrent til 150 kroner mere om måneden efter skat pr. lånt million, hvis lånet er afdragsfrit.

Har man lånt 2 mio. kr., er det cirka 300 kr. mere om måneden. Ved 3 mio. kr. er det cirka 450 kr.

”For mange er det et beløb, der er til at overse. Men har man en stor gæld, kan det godt mærkes i budgettet. Derfor er det en god anledning til at se på, hvor robust ens økonomi er, hvis renten skulle stige yderligere,” siger Mikkel Høegh.

Det er ikke kun Jyske Frihed, der kan blive ramt. Også prioritetslån og realkreditlignende lån følger typisk en referencerente, som påvirkes af centralbankernes pengepolitik.

Skal man lægge om?

Der kan være to forskellige grunde til at overveje en omlægning:

Har man variabel rente, kan man overveje fast rente for at få mere sikkerhed om sin ydelse. Det handler ikke nødvendigvis om at få et billigere lån her og nu, for den faste rente vil ofte være højere. Det handler snarere om at have ro i maven.

Har man derimod et fastforrentet lån, kan spørgsmålet være, om en rentestigning kan bruges til at konvertere og skære noget af restgælden. Når renterne stiger, falder kursen på de bagvedliggende obligationer typisk. Men ifølge Mikkel Høegh er en rentestigning på 0,25 procentpoint normalt for lille til, at det alene kan bære omkostningerne ved en omlægning:

”Man skal passe på med at reagere for hurtigt på én rentestigning. Omlægning koster penge, og for de fleste vil dagens rentestigning ikke i sig selv være en anledning til at ændre lån. Men hvis man ikke kan sove roligt med variabel rente, kan fast rente selvfølgelig være det rigtige valg,” siger han.

Hvad med boligmarkedet?

For boligkøbere betyder højere renter, at finansieringen bliver dyrere. Det kan isoleret set dæmpe efterspørgslen, fordi nogle købere får mindre at købe bolig for.

Men man kan ikke oversætte én rentestigning direkte til faldende boligpriser.

”Renten betyder meget for boligmarkedet, men den er ikke det eneste, der afgør priserne. Indkomster, udbud, lokal efterspørgsel og byggeomkostninger spiller også ind,” siger han.

For boligejere er Mikkel Høeghs samlede råd dog klart: Tag rentestigningen alvorligt, men gå ikke i panik:

”Det vigtigste er at kende sin egen risiko. Hvor meget kan ydelsen stige, før budgettet bliver presset – og hvor meget ro har man brug for? Det bør være udgangspunktet, før man træffer beslutninger om sit lån,” afslutter han.