Det bliver dyrere at bo til leje – det skal bygges væk
Da vi kom friske og veludhvilede tilbage fra sommerferie, var det til rygter om, at der snart ville komme et boligpolitisk udspil. Det udspil lader vente på sig. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er et bredt funderet ønske om flere såkaldte betalbare boliger i det store byer, særligt omkring København.
Lidt fakta om boligmarkedet i København
Frem mod 2060 vil der alene i København være 120.000 flere personer, hvis den nuværende befolkningsprognose fra Danmarks Statistik holder stik. De 120.000 personer vurderes at give anledning til et behov for 81.000 nye boliger i perioden, da nogle vil bo sammen, andre alene.
De 81.000 boliger skal bredt sammensættes af flere forskellige typer af boliger, såsom ejerlejligheder, støttede byggerier, andelsboliger og private lejelejligheder. Det er særligt de betalbare boliger i størrelsen 50-100 kvadratmeter, der er brug for.
I 2024 blev der påbegyndt byggeri af 1.300 nye boliger af de nævnte typer. Bygges der videre med den hastighed, så vil der i 2060 mangle 36.000 boliger. For at undgå mangel på boliger skal der i stedet for bygges 2.300 nye boliger om året fremadrettet.
Ændrer vi ikke ved det forhold, at udbuddet er for lavt i forhold til efterspørgslen, så kommer det til at påvirke priserne og ikke mindst huslejen. Sådan fungerer en markedsøkonomi, hvor der er et vist udbud og en større efterspørgsel.
I hovedstaden bor de fleste til leje
I en by som København bor hovedparten af indbyggerne til leje. Den store efterspørgsel, som følger med når byen vokser og får flere og flere indbyggere, betyder, at huslejen kommer til at stige fremadrettet.
Den eneste måde, man kan undgå det på, er ved at øge udbuddet. Det kan gøres på flere måder, dels ved at bygge nyt, højere og tættere, og dels ved at gøre det nemmere at omdanne eksisterende kvadratmeter til nye boliger. Det sidste argument kan være fornuftigt af flere årsager, og er et af de nyere argumenter i boligdebatten.
Omdannelse af kontor til boliger er en dyr løsning
Umiddelbart vil klimaregnskabet se fornuftigt ud, ved at man omdanner fx kontorlejemål i den indre by til boliger. Det er imidlertid ikke helt så nemt og billigt, som det lyder.
De ældre kontorejendomme skal ofte renoveres betydeligt for at blive velegnede til at være moderne boliger. Der skal især etableres langt flere toiletter og køkkener, ligesom der skal skabes bedre rumopdeling, opgange, elevatorer med videre. Det er således en ganske dyr måde at øge boligudbuddet på. Det er derfor langt fra givet, at det ikke vil være nemmere at starte forfra.
Andre steder har kontorhuse ikke den infrastruktur, som man kan forvente af en bolig, hvor krav til p-pladser med videre alt andet lige er større, idet en del tager toget på arbejde. Det er således ikke et kvik-fix at inddrage kontor til boliger, men et alternativ.
Gør det mere smidigt at få byggetilladelse
Det vigtigste vi kan gøre, er imidlertid at gøre processen omkring at bygge mere smidig. Højere leje vil i sig selv betyde, at det vil være rentabelt at bygge mere. De sidste par års rentefald vil ligeledes hjælpe byggeriet på vej.
I den forbindelse vil det også hjælpe, hvis man lemper på den systematiske risikobuffer, som bankerne blev pålagt for at sikre, at der ikke blev bygget for meget. Bufferen er en stor del af forklaringen på, hvorfor ellers rentable byggeprojekter ikke er gennemført, og hvorfor der kun blev igangsat opførelse af 1.300 boliger i 2024 mod 3.500 i et gennemsnitsår.
Huslejerne stiger – og det vil de nok blive ved med
Mens vi venter på det boligpolitiske udspil, der er noget af en gordisk knude, tilpasser markedsøkonomien sig. Det betyder stigende lejeniveauer, høje huspriser, dyre andelsboliger med videre.
Strukturelt er de store byer udfordret, og vi bør få gang i byggekranerne. Det taler også ind i et system, hvor det er nemmere og hurtigere at få en byggetilladelse.
Regulering af huslejen synes ikke at være en vej at gå, den seneste regulering i form af begrænsningen på huslejestigninger gav i hvert fald ikke anledning til lavere lejer – tværtimod.
Huslejerne stiger i en hurtigere hastighed, end de gjorde i tiden før huslejetrapperne blev indført. Konsekvensen er, at mangfoldigheden i byen får trangere og trangere kår.
