To nye analyser om bæredygtighed og danske virksomheder
Verdensmålene skaber behov for nye samfundsøkonomiske målemetoder
Danmark har status som det næstbedste land i verden i forhold til FN’s verdensmål. Vi er et velstående land med stort fokus på vedvarende energi, og vi er generelt godt stillet i forhold til verdensmålene sammenlignet med mindre rige lande. Men på stort set alle 17 verdensmål er der også områder, hvor vi ikke hører til de absolut bedste lande. Og graver man lidt i de områder, hvor vi halter bagefter, skal årsagen ofte findes i vores store forbrug af alting. Det viser den ene af to temaanalyser lavet af Jyske Bank.
”Som et meget rigt land med et højt velstandsniveau forbruger vi meget, vi forbruger rigtig meget energi, vi udleder relativt meget drivhusgas, og vi producerer meget affald. Så på den måde er det inden for bæredygtighedsområder, at verdensmålene sætter fokus på de danske udfordringer” siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.
Stort forbrug af energi og varer
Danmark er et af de 193 lande, som har forpligtet sig til at arbejde for verdensmålene. I analysen er der udvalgt to indikatorer for hvert af de 17 mål – en indikator, hvor Danmark ser ”godt ud” og modsat et eksempel på en indikator, hvor Danmark p.t. er udfordret. Og så er Danmarks status på indikatorerne holdt op mod en gruppe af sammenlignelige lande i form af de øvrige EU-lande samt Norge, Island og Schweiz.
Danmark er et foregangsland på vedvarende energi og er langt fra en af de store miljøsyndere i verden eller i Europa. Vi er gode til at genanvende affald, men vi køber, producerer og importerer enormt mange varer. Derudover er de danske husholdningers energiforbrug næsten 40 % højere end EU-gennemsnittet.
Bæredygtig vækst frem for mere vækst
Verdensmålene lægger, ifølge Niels Rønholt, op til, at vi i de vestlige lande begynder at spørge os selv, hvordan man i fremtiden skal kunne definere succeskriterierne for den økonomiske udvikling.
”I dag kigger vi jo meget på vækst, og at mere vækst er godt. Men det er ikke sikkert på sigt med de her udfordringer, som verdensmålene også stiller, at mere og mere bliver ved med at være godt. Så vi må måske kigge på et mere nuanceret vækstbegreb, der også tager højde for de klimapåvirkninger, der er i vores store forbrug og store produktion, og på det område er tankerne omkring udviklingen af eksempelvis et grønt BNP meget interessante at følge”.
Bæredygtighedsmål for virksomheder er hastigt på vej frem
Den anden temaanalyse handler om bæredygtig finans, og om hvordan udviklingen på dette område er på vej til at påvirke både investeringsprodukterne og virksomhederne, fordi virksomheder i stigende grad bliver målt på deres bæredygtighed og klimapåvirkning. Hvis verden skal lykkedes med at understøtte verdensmålene og herunder facilitere mere klimavenlige produktions- og forbrugsvaner, kræver det, at udviklingen skal gå gennem de globale investeringsmarkeder og aktiviteter. Børsnoterede selskaber og andre virksomheder skal indstille sig på at arbejde for FN’s 2030 Verdensmål for bæredygtighed. Det gælder alt fra affaldssortering, energiforbrug og eksempelvis kønsfordeling.
Baseret på data fra MSCI sammenligner Niels Rønholt de danske C25 aktier med børsomsatte aktier fra andre lande. Og ifølge analysen klarer de største danske selskaber sig samlet set godt i forhold til bæredygtighedsmålsætningerne. Mere end 90 % af Novo Nordisk’s omsætning bidrager til global bæredygtighed, og for Vestas er andelen af omsætningen hele 100 %. Derimod er transportselskaber som A.P Møller - Mærsk og DSV naturligt nok eksempler på selskaber, hvor den nuværende forretningsmodel er en udfordring for primært de klimarelaterede mål blandt verdensmålene, fordi selskabernes aktiviteter giver en stor CO2-udledning.