Recessionen lurer: Er verdensøkonomien robust nok?

Frygten for en global recession er taget til siden foråret, og tvivlen om, hvorvidt arbejdsmarkedet i USA kan holde stand, er forøget. Hvad betyder det for økonomien – og for dig?
Af Cæcilie Møldrup Hedegaard, Journalist
09. oktober 2024 kl. 14.45

Efter inflationen blev tæmmet af aggressive renteforhøjelser, er der opstået bekymringer for en global recession. Men billedet er langt fra entydigt. Det ene øjeblik viser verdensøkonomien svaghedstegn, og det andet øjeblik ser vi styrke i stedet.

Arbejdsmarkedet i USA giver anledning til bekymring, og situationen i Europa er fortsat usikker med en tysk industri, der halter på tredje år. 

Er recession uundgåelig?

Da inflationen løb løbsk i 2022, reagerede centralbankerne med massive renteforhøjelser velvidende, at det kunne føre til en recession. 

"Efter en længere periode med lave renter var de indstillet på at tage de nødvendige skridt for at nedbringe inflationen," siger Niels Rønholt.

Indtil videre har det dog ikke været så slemt. Arbejdsmarkederne i både USA og Europa har i lang tid været overraskende robuste, og derfor er forbrugerne blevet ved med at bruge penge. Centralbankerne er endda begyndt at sætte renterne lidt ned igen.

Det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt vi står foran en reel recession, eller om økonomien kan klare slagene fra de tidligere store renteforhøjelser.

De første advarselstegn

Bekymringen er størst i USA. Her er arbejdsløsheden begyndt at stige støt i 2024 – dog med et lille fald i sensommeren – og det er en god indikator for, om økonomien har det godt.

Arbejdsmarkedet i USA er nemlig meget fleksibelt, så virksomheder kan hurtigt fyre og hyre medarbejdere, alt efter hvordan økonomien udvikler sig.

”De fleste har fastforrentet lån i USA, og derfor kan det tage længere tid, før vi ser de fulde effekter af de mange renteforhøjelser, så det er for tidligt at sige, hvilken vej det går,” siger Niels Rønholt.

I Europa ser situationen lidt anderledes ud. Her er arbejdsmarkedet langt mere rigidt, og opsigelsesvarslerne er længere. Det betyder, at ændringer i arbejdsløsheden ikke viser sig så hurtigt, selvom økonomien bremser op. 

I stedet holder økonomerne skarpt øje med forskellige tillidsindikatorer, der måler virksomhedernes forventninger til fremtiden.

Hvis recessionen kommer

Vi vil se en række negative konsekvenser, hvis recessionen rammer, fortæller Niels Rønholt:

"Lavere vækst kan presse virksomhederne og ryste tilliden på aktiemarkederne," siger han og tilføjer, at centralbankerne vil være hurtige til at sætte renterne markant ned, hvis det er nødvendigt for at afbøde en voldsom nedtur.

”Vi kunne meget vel se centralbankrenter, der falder til omkring 0-1 % for at forhindre et hårdt økonomisk knæk, og at inflationen falder for meget,” afslutter han.

Spørgsmålet er nu, om centralbankerne kan reagere hurtigt nok, hvis økonomien for alvor begynder at vise tegn på recession – eller om det så vil være for sent?

Cæcilie Møldrup Hedegaard
Af Cæcilie Møldrup Hedegaard
09. oktober 2024 kl. 14.45
Del denne side:

Seneste nyt fra Business

1/0