Hvordan tilføjer jeg mit betalingskort til Apple Wallet?
Det kan du lettest gøre i mobilbanken. Men du kan også bruge din iPhones indbyggede funktioner.
Først skal du tjekke, at din iPhone har installeret den seneste iOS-opdatering. Herefter skal du tilføje dit et betalingskort til Apple Wallet.
Du kan bruge alle Jyske Banks kort fra Visa og Mastercard samt Visa/Dankort til Apple Pay. Apple har en aldersgrænse på 13 år. Hvis du er under 13 år, kan du ikke bruge dit Visa 12:17, da du ikke kan få dit eget Apple Id før du fylder 13 år.
Sådan gør du i Jyske Banks mobilbank
- Log ind på sædvanlig vis (vejledning)
- Tryk ”Kort” i menuen
- Vælg det kort, du vil tilføje til Apple Pay
- Vælg Wallets
- Vælg ”Føj til Apple Wallet”
- Vælg din iPhone eller dit Apple Watch
- Følg anvisningerne på skærmen
Dit kort er nu klar til brug, og du kan bruge Apple Pay i alle butikker, som tager imod kontaktløse kort.
Sådan gør du i Apple Wallet
- Åbn Apple Wallet
- Tryk på plus-tegnet øverst til højre for at tilføje et kort
- Hold kortet tæt på telefonen, eller scan eller indtast dine kortoplysninger
- Accepter brugerregler
- Verificer dig via MitID i Jyske Banks net- og mobilbank, eller ved at ringe til Jyske Bank