Hvad gør jeg, hvis mit CPR-nummer er blevet lækket?
Vær særlig opmærksom på uopfordret kontakt. Stol ikke på links, du får tilsendt.
Gode råd, hvis dit CPR-nummer er blevet lækket
- Vær ekstra opmærksom på uopfordrede henvendelser
Vær ekstra på vagt, hvis du bliver kontaktet via sms, mail eller telefon, og afsenderen kender personlige oplysninger om dig. - Klik ikke på links – find hjemmesiden selv
Undgå at klikke på links i uventede sms’er og mails. Find i stedet selv den officielle hjemmeside via en søgning. - Hold dine koder og kortoplysninger for dig selv
Udlever aldrig MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger til andre. Jyske Bank vil aldrig bede dig om MitID-oplysninger eller koder. Dette gælder også andre pengeinstitutter og myndigheder som fx Politiet og Skattestyrelsen. - Overvej en kreditadvarsel
En kreditadvarsel er en markering i CPR, der gør det sværere at optage lån eller kredit i dit navn. Bemærk, at markeringen også gør det sværere for dig selv at optage et lån. Opret en kreditadvarsel
Læs mere om at forebygge svindel. Du er velkommen til at ringe 89 89 89 89, hvis du er i tvivl om en henvendelse.