Hvordan betaler jeg regninger i net- eller mobilbanken?
For at betale en regning skal du vælge "Overfør og betal". De oplysninger du skal bruge for at betale en regning, finder du på indbetalingskortet.
Sådan betaler du en regning i mobilbanken og netbanken
- Log på mobil- eller netbanken på sædvanlig vis (vejledning)
- Gå til "Overblik"
- Tryk på knappen ”Overfør og betal”
- Skriv beløbet
- Ud for punktet ”Fra” kan du se, hvilken konto/delsaldo regningen som udgangspunkt bliver betalt fra. Tryk på kontoens navn, hvis du ønsker at ændre den. Herefter kan du se alle tilgængelige konti/delsaldi. Tryk på den ønskede konto/delsaldo.
- Tryk på ”Vælg modtager” og herefter ”Betal regning”
- Indtast alle oplysningerne manuelt eller vælg "Scan regning", hvis muligt.
- Når felterne er udfyldt korrekt, klikker du på ”OK”.
- Nu kan du vælge, hvornår regningen skal betales. Tryk eventuelt på datoen, vælg den ønskede dato og tryk på ”OK”.
- Hvis du ønsker det, har du mulighed for at tilpasse teksten på din egen kontooversigt. Tryk på teksten, tilpas teksten til det ønskede og tryk på ”Gem”.
- Tryk på ”Fortsæt”.
- Nu ser du alle detaljer og betalingen. Hvis du ønsker at ændre noget, kan du klikke på pilen øverst, rette fejlen og trykke på ”Fortsæt” igen.
- Stryg til højre for at godkende betalingen.
- Godkend eventuelt med MitID på sædvanlig vis (vejledning)
Bemærk
Du kan selv ændre grænsen for, hvor meget du kan overføre og betale om dagen, i net- og mobilbanken - det er dog ubegrænset mellem egne konti. Se hvordan du gør