Indsigelse: Jeg har mistet mit kort (fx ved tyveri), og kortet er blevet misbrugt
Du kan gøre indsigelse, hvis du har du mistet, tabt eller fået stjålet dit kort – eller hvis du aldrig har modtaget kortet – og der er gennemført transaktioner med kortet.
Er dit kort stjålet, skal du ligeledes politianmelde sagen. Når du modtager politiets journalnummer, bedes du fremsende dette til os.
Vigtigt
- Det er vigtigt, at du spærrer dit kort, så snart du bliver opmærksom på, at du har mistet dit kort eller der er betalinger, du ikke kan vedkende dig.
- Du skal gøre indsigelse hurtigst muligt for at undgå, at din sag bliver forældet. ”Hurtigst muligt” er som udgangspunkt senest 14 dage efter, at du blev – eller burde være blevet – opmærksom på dit krav.
- Du kan dog ikke gøre indsigelse, hvis beløbet kun er reserveret på din konto. Så må du vente til beløbet reelt er hævet på din konto.
Sådan gør du indsigelse i mobilbanken eller i den nye netbank
Er du i tvivl, om du bruger den gamle eller nye netbank? Find svaret her
- Log på mobilbanken eller netbanken på sædvanlig vis (vejledning)
- Tryk på "Overblik", hvis du ikke allerede står der
- Vælg den relevante konto/delsaldo i kontooversigten
- Åbn den betaling, som du vil gøre indsigelse imod. Du kan evt. bruge søgefunktionen for at finde den.
- Tryk på linket ”Rapportér et problem”. Du finder det i bunden af siden.
- Følg vejledningen på skærmen
Så snart vi har behandlet din indsigelse, hører du fra os.
Du kan desværre ikke gøre indsigelse i den gamle netbank. Brug mobilbanken eller vejledningen nedenfor.
Sådan gør du indsigelse via indsigelseserklæring
Udfyld og indsend denne formular [PDF]
Udfyld formularen, print den ud, skriv den under og scan den igen. Det er vigtigt, at du udfylder alle felter i skemaet og har du yderligere oplysninger, kan du tilføje dem i feltet ‘supplerende oplysninger’.
Du kan sende formularen sammen med evt. dokumentation via e-Boks (se vejledning). Alternativt kan du sende formularen via post til:
Jyske Bank
Indsigelsesteamet
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Når vi har modtaget din indsigelse, sætter vi hurtigst muligt efter behandling af sagen beløbet ind på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan vi trække beløbet tilbage igen.
Sagen vil blive anmeldt til politiet, hvis vi vurderer, at de kan være med til at opklare sagen. Ifølge kortreglerne kan vi fratrække en selvrisiko ud fra de gældende paragrafer.
Hvis du senere får flere oplysninger i sagen eller modtager pengene fra forretningen, skal du kontakte os.