Tech-aktier rejser sig efter sidste uges nedtur

De asiatiske aktiemarkeder åbner ugen stærkt efter sidste uges tech-udsalg: MSCI Asia Pacific stiger 2,3 %, Taiwan 5 % og Japan cirka 3 %. Fremgangen skyldes bl.a. støtteforanstaltninger i Taiwan og fredagens comeback på Wall Street, mens en kortvarig uro omkring Nvidia-chef Jensen Huang hurtigt aftog. Amerikanske aktiefutures stiger, renterne går lidt op, dollaren svækkes, og olieprisen stabiliseres under 100$. Markedets fokus rettes nu mod tirsdagens amerikanske inflationstal og udsigten til en amerikansk renteforhøjelse inden årets udgang.

Markedsfokus

  • Tech-aktier forsøger comeback efter sidste uges chok
     
  • Forbrugerpriser kan afgøre renteforhøjelse

Seneste nyt

  • Amerikansk jobrapport overrasker positivt

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

A.P. Møller Mærsk – Medvinden varer i længere tid, men ikke for evigt

Mærsk leverer et solidt Q3, det skal der ikke herske tvivl om, men EBITDA på USD 4,71 mia. og EBIT på USD 3,27 mia. ligger alligevel henholdsvis cirka 10,5% og 9,3% under konsensus. Den største afvigelse findes i Ocean, hvor volumen falder 0,8% mod konsensus om en vækst på omkring 3,5%. Til gengæld overrasker den realiserede fragtrate positivt med USD 3.287 pr. FFE, cirka 5% over konsensus. Det stærke resultat betyder, at Mærsk samtidig hæver deres forventninger til helåret, hvor der nu ventes underliggende EBITDA på USD 14,0-14,5 mia. og EBIT på USD 8,0-8,5 mia. Opjusteringen var dog ventet, og var en smule til den konservative side, hvilket forklarer kursreaktionen i den efterfølgende handel.

Mens fragtrateudviklingen overraskede positivt, så kunne volumenerne ikke følge med. Dette illustrerer meget præcist både styrken og svagheden i Mærsks aktuelle position. Kapacitetsudnyttelsen har nemlig ligget omkring 96% tre kvartaler i træk, Gemini er fuldt indfaset, og Mærsk har derfor begrænset mulighed for at følge markedsvæksten. Det kostede markedsandele i Q3 og kan gøre det igen i de kommende kvartaler.

Mærsk har fået en stærk start på Q4 grundet fortsat solid eksport ud af Fjernøsten, hvor AI- relaterede varekategorier vokser omkring dobbelt så hurtigt som øvrige kategorier. Fragtraterne ligger samtidig over sidste års niveau, hvilket giver Mærsk bedre kort på hånden forud for den kommende kontraktsæson. Kapaciteten er dog langsomt på vej tilbage.

Kapaciteten er dog langsomt på vej tilbage. Mærsk sejler nu omkring to tredjedele af den normale volumen gennem Det Røde Hav og forventer, med forbehold for nye sikkerhedsmæssige hændelser, at være fuldt tilbage omkring februar/marts. Det bør frigive effektiv kapacitet, men effekten dæmpes foreløbig af handelsubalancer og flaskehalse på land. Vi køber derfor mere af Mærsks trængselsargument end tidligere, men trængsel ophæver ikke økonomiens tyngdelov, her tænkes på udbuds- og efterspørgselsdynamikkerne. Havne kan udvides, netværk kan optimeres og trængsel kan forsvinde. Skibene står der stadig bagefter. Det er derfor fortsat vanskeligt at se bort fra den betydelige kapacitetstilgang i 2027-28.

Både Logistics & Services og Terminals præsterer solidt. Integrator-strategien viser dermed tænder, men vi er ikke klar til at erklære den for en endegyldig succes. Den afgørende test for strategien bliver ikke, hvor meget Mærsk kan tjene, mens markedet er forstyrret, men hvilket afkast der kan leveres, når markedet igen normaliseres.
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller Mærsk)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger.


Selskabsnyheder

Nordea: Nordea afventer dom i hvidvasksag: Kan betyde udskudt aktietilbagekøb
(Læs vores seneste analyse på
Nordea Bank)

Novo Nordisk: Novo præsenterer lovende data med Wegovy mod fedtlever
(Læs vores seneste analyse på
Novo Nordisk)

Carlsberg: Indiske myndigheder anbefaler lukning af Carlsberg-anlæg i Dharuhera efter påståede regelbrud
(Læs vores seneste analyse på Carlsberg)

Rockwool: Kingspan viser en omsætningsvækst i lokalvaluta på 16% i 3. kvartal - en klar acceleration sammenlignet med 2. kvartal
(Læs vores seneste analyse på Rockwool)

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Foot Locker Inc, Kingspan, Take-Two Interactive Sftwr, Barrick Gold Corp, Fujifilm Holdings Corporation


SE OGSÅ   Finans Brief: Blå bølge, tech-uro og nye inflationstal