AI-bekymring tyngede, men optimisme i comeback
Jyske Morgennyt 19.10.2026 - 08:27
Den forgangne uge var præget af røde tal på aktiemarkederne, hvor AI-bekymringen blussede op og højere end ventet inflation tyngede markederne. Men her til morgen er tech-optimismen tilbage, og især de amerikanske it-aktier har taget overhalingsbanen. Ugen er ret tynd nøgletalsmæssigt, og der er mest fokus på PMI’er fra euroområdet og Metas regnskab.
Markedsfokus
- Fredelig nøgletalsuge i vente
- Oliepris, renter og fransk uro tager toppen af erhvervslivets optimisme
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Vestas – Positive takter fra Nordex
Nordex var flyvende i sidste uge, hvor aktien blev sendt op med over 12 % i kølvandet på torsdagens opjustering. Samtidig løftede Nordex sløret for 3. kvartal, hvor indtjeningen kom ind markant bedre end ventet drevet af en overraskende stærk profitabilitet, der endnu engang overraskede positivt. Det vidner om en stærk underliggende profitabilitet på landvind – noget Vestas også bør profitere af. Selv om opjusteringen delvist var ventet i markedet, var den markant større end markedet havde turde håbe på, og markedet begynder nu at spekulere i, hvorvidt Nordex skal ud at hæve de langsigtede mål.
Vi vil dog ikke sætte næsen op efter helt samme stærke eksekvering fra Vestas i 3. kvartal, da problemet med den knækkede vinge på He Dreith kommer til at koste på indtjeningen i Power Solutions, men Vestas er ligesom Nordex på rette vej i forhold til at genetablere indtjeningsevnen, hvor vi forventer en gradvis bedring i takt med, at indtjeningsmarginen i serviceforretningen bedres og havvindmølleforretningen vender tilbage med sorte tal på bundlinjen. Målsætningen om en overskudsgrad på over 10 % begynder derfor at være inden for rækkevidde.
(Læs vores seneste analyse på Vestas eller seneste Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger.
Selskabsnyheder
DSV: DHL fremlagde fredag regnskab for 3. kvartal og opjusterede forventningerne for året.
(Læs vores seneste analyse på DSV)
Genmab: Nye data for J&J’s Rybrevant viser høj responsrate og øger konkurrencen til Peto i førstelinjebehandling af hoved- og halskræft.
(Læs vores seneste analyse på Genmab)
Novonesis & A.P. Møller-Mærsk: Mærsk tester bioætanol som skibsbrændstof, hvilket kan åbne et nyt marked for Novonesis.
(Læs vores seneste analyse på Novonesis & A.P. Møller-Mærsk)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Vinci, BHP Billiton


