Politik og AI-optimisme i førersædet

Til trods for nedlukningen i USA var der masser af nyheder at handle på mandag, og flere af dem var politiske. I Frankrig trådte premierministeren overraskende tilbage, og sendte aktierne i Frankrig baglæns. I Japan er der udsigt til, at en tidligere trommeslager i et heavy metal band bliver ny premierminister, og det tog de japanske aktier rigtigt godt imod. I USA var det endnu engang AI-optimisme, der gav aktierne vinger. I dag holder investorerne øje med tyske industriordrer, inflationsforventninger fra USA og et par taler fra Fed-folk.

Seneste nyt

  • Endnu en fransk regering vakler – et nyvalg kan blive næste skridt

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Pandora – sølvpriserne fortsætter deres himmelflugt
Sølvpriserne er kørt yderligere op og ligger nu i et rekordhøjt niveau på lidt over USD 48 pr. ounce. Det er 33 % højere end Pandora har lagt til grund for deres målsætning om en EBIT-margin på min. 24 % i 2026. Og selv om Pandora har afdækket hovedparten af sølvforbruget i 2026, vil det alt andet lige lægge pres på indtjeningen i 2027, hvor de stigende sølvpriserne isoleret set vil trække EBIT-marginen ned med yderligere 3,6 p.p. på toppen af de 3,3 p.p. som Pandora allerede har indregnet frem mod 2026.

Pandora har allerede hævet priserne med 11-12% for at modvirke effekterne af de stigende guld- og sølvpriser, men bliver sølvpriserne liggende på det nuværende niveau kan det blive nødvendigt at hæve priserne yderligere i løbet af 2026. Pandora er dog væsentlig bedre stillet end mange af de andre smykkeproducenter, der ikke har afdækket sølv- og guldforbruget, og som derfor på den korte bane er tvunget til at hæve priserne mere end Pandora. Pandora kan derfor afvente konkurrenternes prisjusteringer og forbrugernes reaktioner på de stigende priser og efterfølgende justere deres prispolitik. 

Pandora har været i hård modvind i år, hvor aktien er nede med 37 % år til dato. Det står ikke mål med størrelsen af estimatændringer, hvor forventningerne til driftsindtjeningen i 2026 er blevet revideret ned med små 12 %. Prissætningen begynder således igen at se interessant ud, hvor Pandora handler til en rabat på 20 % til det historisk gennemsnit.
(Læs vores nye analyse på
Pandora, eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Rockwool: Saint Gobain var i går ude og løfte sløret for deres finansielle mål frem mod 2030
(Læs vores seneste analyse på Rockwool)

Novo Nordisk: Ifølge Reuters, har en føderal domstol i USA afvist Novo Nordisks klage om Medicare-forhandlingsprogram
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Ørsted: Kunne i går fuldende Nordens største kapitalrejsning på DKK 60 mia. med succes

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Imperial Brands, Royal Dutch Shell