AI-uro, stigende fransk rentespænd og højere oliepris

Fornyet AI-uro, fransk rentespænd og stigende oliepris pressede torsdag de globale aktier, mens investorerne søgte mod obligationer og defensive sektorer. Rentefaldet blev ledsaget af lavere forventninger til endnu en Fed-forhøjelse. Næste uges regnskaber fra Microsoft, Amazon og Alphabet samt Feds rentemøde bliver afgørende for stemningen.

Markedsfokus

  • Investorer søger sikkerhed efter markant techfald
     
  • Fransk rentespænd fortsætter ud forud for Moody’s kreditvurdering i dag
     
  • Oliepris, renter og fransk uro tager toppen af erhvervslivets optimisme i EU

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Coloplast – Bliver årsregnskabet et ”clearing event"

Investorerne afventer med spænding Coloplasts årsregnskab d. 3. november, hvor det store spørgsmål er, om selskabet sænker sine mellemlange målsætninger blot ét år efter annonceringen.

Vi anser det som sandsynligt, at de mellemlange ambitioner sænkes, hvilket efter vores vurdering i vid udstrækning allerede er indregnet i markedet og derfor kan udgøre et fornuftigt reset, der kan gavne aktien. Der er naturligvis en risiko for, at markedet bliver skuffet, hvis nedjusteringen bliver for stor, da det vil rejse yderligere spørgsmål om Coloplasts eksekvering, innovation, konkurrencesituation og reformmodvinde. Omvendt, hvis nedjusteringen holder sig inden for skiven, kan Coloplast igen blive anerkendt for sin markedsledende position, forudsat at selskabet beviser sig over for investorerne. Skulle en nedjustering af målsætningerne ikke materialisere sig, vil markedet kræve en forklaring på, hvordan Coloplast forventer at nå de nuværende mål.

Et andet fokus er guidance for 2026/27, hvor vi forventer en mindre vækstacceleration, primært drevet af et lettere sammenligningsgrundlag i Kerecis, dog med et øget inflationspres. Vi forventer ikke, at Coloplast vil guide markant anderledes end markedets forventninger.
(Læs vores seneste analyse på Coloplast eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger.


Selskabsnyheder

Tryg & Alm. Brand: Gjensidige er her til morgen kommet med et stærkt 3. kvartalsregnskab, hvor resultatet i Danmark fordobles sammenlignet med sidste år
(Læs vores seneste analyse på Tryg)

Novo Nordisk: De nyeste recepttal viser en lidt svag uge for Wegovy-pillen
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

ISS: Sodexo har her til morgen leveret helårsresultat for 2025/2026, som kommer ind en anelse bedre end ventet
(Læs vores seneste analyse på ISS)

Vestas: I går kunne Punchbowl News annoncere, at Pentagon har fremrykket to hidtil fastlåste vindmølleprojekter i Maine og South Dakota
(Læs vores seneste analyse på Vestas)

Vestas: USA udskyder beslutning om nye toldsatser på vindmøller i 180 dage, hvilket forlænger usikkerheden for amerikanske ordrer
(Læs vores seneste analyse på Vestas)

Demant: Demant fortsætter med at tage markedsandele i VA-kanalen
(Læs vores seneste analyse på Demant)

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Sodexo, Gjensidige, Info, Norsk Hydro, Volvo, Svenska Cellulosa, ENI, Hexagon, Safran, Securitas


SE OGSÅ   Energianalyse uge 43: Kold vinter kan udløse nyt gasprischok