Toldusikkerhed og AI-disruption trykker aktierne
Jyske Morgennyt 24.02.2026 - 08:50
Usikkerhed om, hvad der kommer til at ske med toldsatserne i USA, trykkede risikovilligheden i går. Flere af de gamle usikkerhedsmomenter blussede også op og tyngede særligt aktierne i USA. I dag er der fokus på Trumps State of the Union, der løber af stablen i nat. Der kommer også forbrugertillid fra USA, flere regnskaber og masser af taler fra Fed-medlemmer.
Markedsfokus
- Trumps State of the Union, forbrugertillid og masser af Fed-taler
Seneste nyt
- Vestens modstandere forhindrer lav oliepris
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Novo Nordisk – Hård medfart i går efter skuffende data
Hård medfart til Novo i går, der måtte se aktiekursen falde med 16,5%. Det følger i kølvandet på skuffende data fra CagriSema i REDEFINE-4 studiet, der indikerer, at CagriSema ikke er på niveau med konkurrenten, Zepbound fra Eli Lilly. Det svækker casen for CagriSema som arvtager til Wegovy. CagriSema er ikke død, men produktet lever ikke op til det potentiale, hverken vi eller markedet havde håbet på. Vi ser derfor en tydeligt svækket væksthistorie i Novo på den mellemlange bane. Samtidig øger gårsdagens resultater presset på både Wegovy-pillen og det næste store pipelinehåb Zenagamtide. Tilliden til aktien er i bund, og vi går nu ind i en nyhedsfattig periode uden oplagte kurstriggere. Væksthistorien er efter vores vurdering altafgørende i Novo-casen – og lige nu er den tydeligt svækket uden noget ”quick fix”.
De negative nyheder fra 2025 er fortsat ind i 2026. CagriSema-skuffelsen har yderligere svækket væksthistorien, og vi vurderer, at markedet i stigende grad tvivler på Novos evne til at levere den tidligere forventede strukturelle vækst. På den korte bane presses væksten af svage recepttal, prisfald efter MFN-aftalen og udsigt til tiltagende konkurrence på pillemarkedet, hvor Eli Lilly lancerer deres vægttabspille i starten af 2. kvartal. Nu svækkes de mellemlange vækstforventninger af CagriSema-skuffelsen, som ellers var udset som arvetager fra Wegovy, inden Zenagamtide overtager på den lange bane. Vækstcasen afhænger nu i høj grad af en succesfuld kommercialisering af Wegovy-pillen og positive fase 3-data for Zenagamtide. Et stemningsskifte kræver tydelig bedring i recepttallene for Wegovy og Ozempic, skuffelser fra Eli Lilly, enten studieresultater eller ved lancering af vægttabspillen, eller håndfaste beviser på, at Novo kan genetablere en robust langsigtet væksthistorie. Risikoen er, at væksten bliver ved med at skuffe, og at fokus på patentudløbet på semaglutid i 2031–32 tiltager.
(Læs vores nye analyse på Novo Nordisk eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Alm. Brand: Meddelte i går aftes, at administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen stopper som CEO
(Læs vores seneste analyse på Alm. Brand)
Rockwool: Wienerberger har løftet sløret for guidance for 2026, hvor forventningerne til den operationelle indtjening skuffer markedets forventninger
(Læs vores seneste analyse på Rockwool)
Netcompany: CEO André Rogaczewski bekræfter nu, at Netcompany er blevet valgt til at udvikle Heathrow gennem platformen AIRHART
(Læs vores seneste analyse på Netcompany)
Novo Nordisk: Aktien faldt i går 16,5% efter skuffende data på CagriSema
(Læs vores nye analyse på Novo Nordisk)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Wienerberger, Per Aasleff, HP, Telecom Italia, Dr Pepper, Home Depot, Solvay


