Olieprisfald støttede aktier, men så kom AI-bekymringen tilbage

Lavere oliepris hjalp initialt aktierne i går, men senere på dagen genoptog investorerne salget af tech-aktier. Det sendte S&P i minus, og Asien følger trop her til morgen.  Der er lagt op til en lidt træls start på de europæiske aktiemarkeder på en dag, hvor der er masser at holde øje med: tech-aktier, forhandlinger i Mellemøsten, Midtvejsvalg, amerikanske nøgletal samt flere regnskaber fra USA.

Markedsfokus

  • Midtvejsvalget bliver sandsynligvis et non-event for finansmarkederne

Seneste nyt

  • Robust amerikansk industri frygter prisstigninger
  • Når verden ikke bliver som ventet

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Coloplast – Større reset end ventet – tilliden testes igen

Coloplast sænker de mellemlange forventninger mere end forventet, og guidance for 2026/27 skuffer på indtjeningen. Coloplast tester igen investorernes tillid, og selvom vi vurderer, at dette reset vil gavne aktien på sigt, kommer aktien formentligt under pres i dagens handel – vi kan godt se aktie falde 4-7 %, da aktien er kørt pænt optil regnskabet, hjulpet af en sektorrotation ind i sundhedsaktier.

Det lå i kortene, at Coloplast ville sænke de mellemlange forventninger, men justeringen er større, end vi forventede. Coloplast sænker de mellemlange forventninger til 5-7 % organisk vækst fra 7-8 % og en EBIT-margin i midten af 20’erne, hvilket indikerer at markedet forventninger skal ca. 9 % ned, hvis Coloplast skal levere i midten af de nye mål. Nedjusteringen skyldes ændrede amerikanske tilskudsregler for biologiske sårplejeprodukter (Kerecis), prispres som følge af sundhedsreformer, inkl. Competitive Bidding Programmet, samt inflationspres og øgede investeringer.

Samtidigt skuffer guidance for 2026/27, hvor Coloplast forventer en organisk vækst på 5-7 % og en EBIT-margin på 25 %, Guidance for 2026/27 bygger på en antagelse om en udfordrende start på året for Kerecis, prispres fra sundhedsreformerne i Tyskland og Frankrig samt indtjeningsmodvind fra opstartsomkostninger på fabrikken i Portugal, stigende råvarepriser.
(Læs vores seneste analyse på Coloplast)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger.


Selskabsnyheder

Coloplast: Nedjusterer mellemlange mål og skuffer på indtjeningsforventningerne for 2026/27.
(Læs vores seneste analyse på Coloplast)

NKT: Indgår tre rammeaftaler med N1 om levering af op til 1.000 km elkabler årligt til udbygning af det danske elnet.
(Læs vores seneste analyse på NKT)

Hugo Boss: Nedjusterer EBIT-guidance for 2026 til EUR 250-300 mio. på svagere efterspørgsel og højere IT-afskrivninger.

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Coloplast, Demant, Bayer AG, Solar, Zalando, Ferrari, Pfizer, Amgen, Dr Pepper