Investorerne leder efter nye regnskabssignaler
Jyske Morgennyt 21.10.2026 - 08:27
Asiatiske aktier stiger solidt her til morgen, hvor stærke teknologiregnskaber har dæmpet noget af den seneste uro omkring AI-temaet. Stemningsløftet kommer bl.a. efter stærkere resultater end ventet fra SpaceX og Super Micro Computer, mens både amerikanske og europæiske aktiefutures peger højere. Fokus retter sig nu mod dagens regnskaber, med Meta i centrum, mens nøgletalskalenderen er meget tynd.
Markedsfokus
- SpaceX giver medvind til aktiestemningen
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
NKT: Kursfald en købsmulighed
NKT har smidt over 25 % siden toppen i maj på trods af, at forventningerne til indtjeningen i både 2026 og 2027 er kørt op. NKT er således ikke blevet belønnet for den stærke eksekvering i 2. kvartal, hvor særligt højspændingsforretningen viste en imponerende indtjeningsevne. NKT har dog haft det svært siden AI tema’et rendte ind i modstand hen over sommeren, men vi vil benytte kursfaldet til at købe op i aktien.
Vi ser fortsat et langsigtet attraktivt vækstpotentiale i NKT, hvor udbygningen af vedvarende energi og elektrificeringen af samfundet stiller store krav til udbygningen af elnettet i Europa. NKT vil selvfølgelig også nyde godt af udbygningen af datacentre i Europa, som forventes at løbe op i EUR 176 mia. frem mod 2031, men væksten er i lige så høj grad drevet af et generel elektrificeringsbehov og en opgradering af elnettet i Europa, der er nedslidt. Der er derfor behov for både en opgradering af det eksisterende elnet og en udbygning af elnettet. Og med en P/E på 10,9x baseret på indtjeningen i 2028 og mere end en fordobling af indtjeningen frem mod 2030 ser værdiansættelsen attraktiv ud.
(Læs vores seneste analyse på NKT eller seneste Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger.
Selskabsnyheder
DSV: Har her til morgen aflagt 3. kvartalsregnskab, som kom ind en anelse bedre end ventet trods fortsat udfordret vejdivision
(Læs vores seneste analyse på DSV)
NKT: Har indviet mellemspændingsfabrikken i Portugal, som ventes at understøtte væksten i Distribution i 2027
(Læs vores seneste analyse på NKT)
SpaceX: Kom i går med 3. kvartalsregnskab, hvor fusionsrygter overskyggede et regnskab på niveau med markedets forventninger og sendte aktien op med 8 %
Handelsbanken: Den svenske storbank har her til morgen leveret 3. kvartalsregnskab, som lander lidt under forventningerne i markedet
Ringkjøbing Landbobank: Opjusterer i forbindelse med sit 3. kvartalsregnskab forventningerne til 2026 for andet kvartal i træk og annoncerer et aktietilbagekøbsprogram
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
DSV, Facebook, Ringkjøbing Landbobank, DNB, Tesla, AT&T, Handelsbanken, SAP, Texas Instruments, INTL Business Machines, Randstad, Philip Morris, Moncler, ATOS, ABBOTT


