Aktier peger op forud for nye inflationstal
Jyske Morgennyt 13.05.2026 - 08:43
De asiatiske aktier stiger her til morgen, mens olieprisen falder lidt tilbage efter gårsdagens stigning. Aktiefutures peger samtidig på en grøn åbning i både Europa og USA efter gårsdagens kursfald. Udover fortsat fokus på den geopolitiske situation i Mellemøsten retter investorerne i dag blikket mod amerikanske producentpriser og europæiske beskæftigelsestal. Morgennyt vender først tilbage på mandag grundet Kristi Himmelfart.
Markedsfokus
- Udsigt til aktieplusser, mens olieprisen falder lidt tilbage
- Spænder amerikanerne livremmen ind pga. olieprisstigningerne?
Seneste nyt
- Forbrugerpriser var ikke bekymrende for inflationen, men for væksten
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Vellykket kapitalmarkedsdag skal fordøjes af investorerne
DSV afholdt i går en vellykket og veltilrettelagt kapitalmarkedsdag, med stort fokus på at give markedet en bedre indsigt i den daglige drift af de enkelte divisioner. Selvom det ikke altid er muligt at beskrive helt ned i detaljen hvordan driften af en global freight forwarder egentlig er i praksis, forlod vi kapitalmarkedsdagen med en stor tillid til selskabets evne til fortsat at levere attraktiv indtjeningsvækst. Vi venter, at markedet sandsynligvis skal bruge noget tid på at fordøje kapitalmarkedsdagen, men vi ser den aktuelle værdiansættelse af DSV som en attraktiv mulighed for at få eksponering mod en markedsledende og asset-light forretning, der har en klar mulighed for fortsat at drive indtjeningsvækst i takt med, at skala og teknologi i stigende grad muliggør omkostningsoptimering.
Forud for kapitalmarkedsdagen lancerede DSV nye finansielle målsætninger for konverteringsgraden for de enkelte divisioner, mens man samtidig forventer, at AI-teknologier, produktivitetsforbedringer og netværksoptimering vil føre til besparelser for DKK 9 mia. inden udgangen af 2030. Vi finder de finansielle målsætninger for ambitiøse, men realistiske og opnåelige. Ledelsen virkede på ingen måder bekymret for hverken Amazons indtog ej heller truslen for AI-disruption, hvor det blev slået fast, at et selskab med uendelig CAPEX vil skulle bruge minimum 10 år på at bygge samme netværk op, som DSV har i dag.
DSV er en klar branchevinder med et effektivt og skalerbart IT-setup, en resultatorienteret performancekultur samt en aktionærvenlig ledelse, der konsekvent skaber værdi, enten gennem opkøb eller ved kapitaludlodning. Ikke nok med, at der forude venter turbulens fra toldbarrierer og skiftende handelsdynamikker så er DSV i færd med deres største integration til dato. DSV har dog gennem historien bevist, at de har de nødvendige kompetencer til effektivt at absorbere og integrere større virksomheder, men også til at præstere under volatile markedsforhold. Dette er årsagen til, at vi forventer markant indtjeningsvækst i de kommende år og et 2026 fyldt med positive kurstriggere.
(Læs vores seneste analyse på DSV eller
seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
NKT: Stærk start på året for NKT, hvor det operationelle driftsresultat i 1. kvartal kommer ind bedre end ventet
(Læs vores seneste analyse på NKT)
Mærsk: Hapag Lloyd har netop offentliggjort regnskab for 1. kvartal 2026, der klart viser, hvor presset industrien er
(Læs vores seneste analyse på Mærsk)
Novo Nordisk: Nye data fra Novo viser, at Wegovy-pillen gav 21,6 % vægttab hos tidlige respondere og fordoblede forbedringen i mobilitet
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)
FLSmidth: Lavere end ventet salg i årets første kvartal
Torm: Selskabet hæver forventningerne til 2026 i forbindelse med regnskab for 1. kvartal
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
NKT, Hapag-Lloyd, Merck, Lundbeck, FLS, Bavarian, Siemens, Tencent, Alibaba, Cisco, Nissan, Torm, Wienerberger, Nippon, Takeda


