Rentefald gav aktierne et pusterum før jobrapporten
Jyske Morgennyt 02.10.2026 - 08:43
De amerikanske aktier fik torsdag et pusterum, da obligationsrenterne faldt tilbage, mens de europæiske aktier lukkede markant lavere. Renteuroen er dog langt fra væk med olieprisen over 100 dollar og fortsat geopolitisk usikkerhed. Accenture steg mere end 20 % efter et stærkt regnskab, mens Nike faldt 8,5 % efter en skuffende prognose. I dag rettes fokus mod den amerikanske jobrapport, som kan blive afgørende for renteudviklingen.
Markedsfokus
- Lavere renter løftede Wall Street
- Amerikansk jobrapport med fokus på jobvækst og lønstigninger
- Nyt klart løft i euroområdets inflation
Seneste nyt
- ISM levede ikke op til forhåbningerne
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Coloplast – Frygter investorerne en nedjustering af mellemlange forventninger?
September var en hård måned for Coloplast-aktien – muligvis drevet af frygten for, at Coloplast i forbindelse med årsregnskabet den 3. november sænker de mellemlange forventninger, blot ét år efter annonceringen. Vi vurderer, at en nedjustering er sandsynlig, og vi kan godt se for os, at Coloplast sænker målene. Det er dog efter vores overbevisning allerede indregnet i markedets forventninger. En nedjustering vil muligvis blive opfattet som et "clearing event".
Ud over afklaring om de mellemlange forventninger vil markedet ved årsregnskabet have fokus på guidance for det kommende år, hvor vi forventer en mindre fremgang i væksten, drevet af et lettere sammenligningsgrundlag for Kerecis og godt momentum i den kroniske forretning, delvist modvejet af svaghed i sårpleje som følge af sundhedsreformer. Indtjeningsmarginen forventes at være på niveau med i år. Vi forventer ikke, at guidance for regnskabsåret 26/27 vil være markant forskellig fra forventningerne i markedet.
Vi fastholder et langsigtet positivt syn på Coloplast (men har ikke travlt), drevet af en lav værdiansættelse, og anser risk/reward som attraktiv, hvor blot fraværet af flere negative nyheder kan styrke aktien. Men risikoen for nedjustering af de langsigtede forventninger hænger fortsat over aktien. Execution is key.
(Læs vores seneste analyse på Coloplast eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Carlsberg: Børsnotering af indisk forretning rykker nærmere efter myndighedsgodkendelse.
(Læs vores seneste analyse på Carlsberg)
ISS: Indgår otteårig aftale med Tryg til ca. 100 mio. kr. årligt.
(Læs vores seneste analyse på ISS)
Novo Nordisk: Dagens recepttal viser en lidt svag uge med 1,9% fald i nye recepter for Wegovy-pillen.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)
Nike: Aflagde i går skuffende regnskab med udsigt til 6-9% salgsfald i 2026/27 mod 2,4% ventet.
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


