AI og fredsforventninger sender aktier i rekord

Aktiemarkederne fortsatte op torsdag, drevet af håb om deeskalering i Mellemøsten og stærk efterspørgsel efter AI, hvor S&P 500 og Nasdaq 100 begge ramte nye rekorder. Samtidig peger amerikanske arbejdsmarkedsdata fortsat på begrænsede fyringer. De europæiske aktier er indikeret til at åbne med et mindre fald på 0,2%. 

Markedsfokus

  • TSMC sendte IT-aktierne til nye højder


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

ca. 10 % stigning på tre dage – er stemningen ved at vende?

Novo-aktien har de sidste dage være begunstiget af nyheden omkring et AI-samarbejde med OpenAI og nyheden om, at FDA har bedt Eli Lilly om flere sikkerhedsdata for deres vægttabspille Foundayo. I vores optik bør AI-nyheden ikke rykke aktien, da AI i udvikling af medicin ikke er noget nyt. Væsentligere er nyheden om, at FDA har anmodet Eli Lilly om yderligere sikkerhedsdata for deres vægttabspille Foundayo omkring påvirkningen af leveren (potentielle leverenzymstigninger), kardiovaskulære hændelser samt forsinket ventrikkeltømning.

Markedet har anset Eli Lillys vægttabspille, Foundayo, som en klar vinder i forhold til Novos Wegovy-pille, og derfor kan selv mindre negative nyheder om Lilly vende stemningen til Novos fordel. I går kommenterede Eli Lilly dog på spekulationerne om øget risiko for leverskade, da de offentliggjorde resultaterne af ACHIEVE-4, som undersøger effekterne af Foundayo i Diabetes, der inkluderede en grundig analyse af potentiel leverskade. Resultaterne indikerede, at der ikke var tegn på leversikkerhedsproblemer, hvilket muligvis kan formilde skepsissen omkring Foundayos sikkerhedsprofil. Spørgsmålet er om spekulationerne har ramt forbrugerne og dermed vil begrænse, hvor mange patienter som vil vælge Eli Lillys Foundayo frem for Novos Wegovy-pille? Recepttallene over de kommende uger vil give indikationer på svaret.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

A.P. Møller-Mærsk: Efter seks uger med stigninger for Drewry’s World Container Index faldt raterne 3% sidste uge
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk)

Novo Nordisk: Recepttal for Wegovy-pillen viser ugentlig fremgang på 3,6% for totale antal recepter
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Foot Locker, Ericsson