Webinar: Virksomhedens likviditet i en coronatid

Opdateret fredag den 4. april 

Mange virksomheder er allerede presset på likviditeten som følge af Covid-19. Andre får snart behov for yderligere finansiering. Noget kan dækkes af de statslige hjælpepakker, noget kan måske hentes ved at optimere arbejdskapitalen, og resten må dækkes gennem lånefinansiering. Hvad gør du?

Hør om dine muligheder

Hør om dine muligheder på vores webinar. Vi sætter sammen med PwC fokus på din virksomheds muligheder for at komme bedst muligt gennem krisen. 

Vores specialister sætter bl.a. fokus på de hjælpepakker, du kan benytte til kompensation af løn og faste udgifter. Du får også en gennemgang af de væsentligste kompensationsordninger og de statslige garantier, som kan være med til at sikre dig den nødvendige lånefinansiering både her og nu – og på lidt længere sigt.

Se eller gense webinaret

Der blev torsdag den 3. april afholdt to webinarer - ét med fokus på det lokale erhvervsliv, og ét for virksomheder på det nationale og internationale marked. Se eller gense det webinar, der passer bedst til din virksomhed.

Webinar for virksomheder på det lokale marked



Webinar for virksomheder på det nationale og internationale marked