Hvordan opretter jeg en ny bruger uden dansk CPR-nummer?

Som administrator kan du oprette en ny bruger, der ikke har et dansk CPR-nummer, i Jyske Netbank Erhverv. Klik på "Administration" i menuen og vælg "Opret ny bruger".

Sådan gør du

  1. Log på Jyske Netbank Erhverv (vejledning).
  2. Klik på "Administration" i menuen.
  3. Vælg "Opret ny bruger".
  4. Klik på linket "Opret udenlandsk bruger" ved siden af feltet CPR-nummer.

Du får nu en besked om, at der skal oprettes et særskilt MitID til brugere uden CPR-nummer. Du skal derfor om lidt indtaste forskellige oplysninger, som vi skal bruge, for at oprette et MitID til den nye udenlandske bruger.

  1. Klik "OK" for at bekræfte.

Indtast oplysninger

  1. Indtast brugerens fødselsdato, køn navn og adresse.
  2. Registrér brugerens kontaktoplysninger, herunder mobilnummer, arbejds e-mail og sprog. Vær opmærksom på, at udenlandske mobilnumre skal registreres i feltet "Mobilnummer udland". Husk også at vælge sprogkode.

Brugernummer

  1. Brugeren bliver nu tildelt et brugernummer/initialer, der dannes ud fra brugerens navn. Du kan selv ændre brugernummeret til de initialer, som medarbejderen har hos jer. Brugernummeret skal være på 3 karakterer.
  2. Klik på "Fortsæt".
  3. Klik på "Opret" for at afslutte oprettelsen af brugeren.

MitID-oplysninger

Til brug for oprettelsen af MitID til den nye bruger, skal du nu registrere følgende:

  1. Vælg "Dansk" eller "English" i rullemenuen "Sprogvalg til kommunikation fra MitID (dansk/engelsk)".
  2. Klik på "Vælg statsborgerskab" og vælg brugerens statsborgerskab.
  3. Vælg landekode for brugerens mobilnummer, og indtast og gentag brugerens mobilnummer.
  4. Indtast brugerens e-mailadresse og gentag e-mailadressen.

Du skal nu vedhæfte en kopi af brugerens billedlegitimation, som enten kan være pas, kørekort eller nationalt ID-kort.

  1. Vælg, hvilken legitimation du vedhæfter.
  2. Klik på "Vælg fil". Du får nu vist en Stifinder, hvor du skal klikke dig frem til det sted på din computer, hvor du har gemt filen med legitimation.
  3. Vælg, hvilket identifikationsmiddel, brugeren ønsker (MitID-app, MitID-kodeviser, MitID-kodeoplæser, MitID-chip). MitID-appen er gratis at anvende, mens en kodeviser pt. koster DKK 41,75. Se de aktuelle priser på Mitid.dk - priserne for erhvervskunder står nederst på siden.
  1. Vælg hvilket medie, brugeren ønsker til sikkerhedsnotifikationer (SMS, E-mail, Ingen). Har du valgt app som identifikationsmiddel, skal du her vælge sms.
  2. Læs vilkår og betingelser for MitID.
  3. Marker med flueben i boksen "Jeg/brugeren er bekendt med vilkår og betingelser for MitID".
  4. Klik på "Indsend formular" for at indsende den udfyldte formular.

Afvent nyt bruger-ID og identifikationsmiddel

For udenlandske brugere gælder, at banken først skal oprette et MitID til brugeren, og brugeren kan derfor først logge på, når nyt bruger-ID er modtaget. Har du valgt kodeviser, kodeoplæser eller chip, skal denne også være leveret, før brugeren kan logge på Jyske Netbank Erhverv.

Fuldmagt

Du får til sidst mulighed for, at koble brugeren på en eksisterende fuldmagt eller, at oprette en ny fuldmagt til brugeren. For håndtering af fuldmagter, se relaterede vejledninger: