Hvordan foretager jeg en ændring i en eksisterende fuldmagt?

Som administrator i Jyske Netbank Erhverv, kan du ændre en eksisterende fuldmagt. Vælg "Administration" i menuen og vælg "Fuldmagter".

Ændringen af fuldmagten kan skyldes til- eller afgang af en ny medarbejder, tilgang af et eller flere nye selskaber,
eller ændring af brugernes rettigheder, til et eller flere selskaber.

Om fuldmagter

En fuldmagt giver bestemte læse- og betalingsrettigheder til bestemte konti. Alle brugere i en fuldmagt har altså de rettigheder, der er defineret i fuldmagten. Det er derfor vigtigt, at du opretter en fuldmagt til hver ”type” medarbejder, for at definere præcis, hvad brugeren skal have rettighed til i netbanken.

OBS! En bruger kan kun være med i én fuldmagt.

Sådan gør du

  1. Log på Jyske Netbank Erhverv (vejledning).
  2. Vælg "Administration" i menuen.
  3. Vælg herunder "Fuldmagter". Du kan nu se de fuldmagter der er oprettet.
  4. Klik på den fuldmagt, du gerne vil foretage ændringer til.
  5. Klik på "Redigér fuldmagt" øverst til højre.

Brugere

  1. Klik på "Vælg fuldmagtshaver", hvis du skal ændre, hvilke brugere der er med i denne fuldmagt.
  2. Tilføj eller fjern brugere vha. markeringsmuligheden til venstre for brugerne og afslut med "OK".

Kontorettigheder

  1. Klik på "Vælg kontorettigheder", hvis du har behov for at ændre i brugernes kontorettigheder, f.eks. hvis brugerne skal have adgang til et ekstra selskab. Eventuelle nye selskaber vil først være synlige, når du har klikket på "Vælg kontorettigheder".
  2. Foretag de nødvendige ændringer og afslut med "OK".

Depotrettigheder

  1. Klik på "Vælg depotrettigheder", hvis du har behov for at ændre i brugernes depotrettigheder.
  2. Foretag de nødvendige ændringer og afslut med "OK".

Godkend fuldmagt

  1. Klik på "Godkend og aktivér", hvis du kan oprette og ændre fuldmagter alene.
  2. Er I to administratorer, der skal godkende fuldmagterne, så skal du klikke på linket "Gem og send til godkendelse" i højre side (findes både øverst og nederst i billedet).
  3. Giv besked til den administrator, der skal 2. godkende den fuldmagt, du lige har ændret.

2. godkendelse af fuldmagt

  1. Find boksen "Til godkendelse" øverst i midten på forsiden (klik evt. på Jyske Bank-logoet øverst til venstre for at komme til forsiden).
  2. Klik på "Fuldmagter" (linket vises kun, når der er en eller flere fuldmagter, der afventer godkendelse). Du får nu vist de fuldmagter, der endnu ikke er endeligt godkendte.
  3. Klik på en af de viste fuldmagter og tjek, at det er de rigtige rettigheder, der er givet til hvert selskab.
  4. Klik "Godkend og aktivér" i højre side (findes både øverst og nederst i billedet). Ændringen virker så snart fuldmagten er godkendt, og brugerne kan se resultatet, næste gang de logger på Jyske Netbank Erhverv.