Egenerklæring til FATCA og CRS formål
CRS, FATCA og lokal lovgivning i Danmark indebærer, at Jyske Bank A/S er forpligtet til at indhente og indberette visse oplysninger til SKAT. Forpligtelsen kan bl.a. indebære indberetning af kontohavers skattemæssige hjemsted og omfanget af indeståender mv.
Disse oplysninger indhentes i nærværende egenerklæring.
Vælg virksomhedstype:
Spørgsmål og svar
Forudsætninger
- Kontohaveren er den juridiske person, som har ret til indtægter og/eller aktiver relateret til en konto.
- Ved flere kontohavere skal der anvendes en separat blanket for hver enkelt kontohaver.
- Egenerklæringen kan kun anvendes, hvis kontohaver er en juridisk person (selskab mv.) eller en finansiel enhed.
- Hvis du har skattemæssigt hjemsted i flere end tre lande, udfyldes flere eksemplarer af egenerklæringen.
- Hvis formularen ikke er tilstrækkelig til at bekræfte kontohavers FATCA status, eksempelvis for ikke-deltagende finansielle institutter, må en W-8BEN-E - blanket tillige udfyldes.
- Selskaber der er skattepligtige i USA (fx hvis selskabet er stiftet og registreret i USA eller har hovedsæde i USA) skal benytte formular W-9.
- Jyske Bank A/S yder ikke skatterådgivning eller fastslår, hvor der måtte være skattemæssigt hjemsted. Spørgsmål om, hvorledes skattemæssig hjemsted afgøres, må rettes til en skatterådgiver eller til den lokale skattemyndighed.
- Egenerklæringen kan kun anvendes af selskaber, der udelukkende har skattemæssigt hjemsted i Danmark. Venligst kontakt Jyske Bank A/S for fremsendelse af anden egenerklæring, såfremt selskabet har skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark.
Hvad er et selskab/en enhed?
Hvad er et finansielt institut?
Som finansielt institut anses et forvaltningsinstitut, indskudsinstitut, investeringsenhed og specificerede forsikringsselskaber. En enhed er endvidere et finansielt institut hvis den i sin erhvervsmæssige virksomhed, eller hvis den administreres af en anden enhed som i sin erhvervsmæssige virksomhed, udfører en eller flere af følgende aktiviteter for en kundes regning:
- Handel med værdipapirer eller andre finansielle instrumenter
- Individuel og kollektiv porteføljeforvaltning
- I øvrigt investerer, administrerer eller forvalter kapital.
Hvad er et aktivt ikke-finansielt selskab?
Et aktivt ikke-finansielt selskab er et selskab, hvis
- mere end 50% af enhedens bruttoindkomst kan henføres til andet end passiv indkomst som fx salg af varer og/eller tjenesteydelser og
- mere end 50% af enhedens aktiver kan henføres til andet end passive aktiver som fx aktiver, der kan henføres til salg af varer og/eller tjenesteydelser (fx frisør, restaurant, konsulentvirksomhed mv.).
Passiv indkomst er typisk udbytte og renter, men det kan ligeledes være leje og royalties, udbetalinger på livsforsikringspolicer, visse andre forsikringsudbetalinger, overskud fra salg af aktiver, der genererer en passiv indkomst, valutakursgevinster og fortjeneste fra derivater.
Mere end 50 % af aktive ikke-finansielle selskabers bruttoindkomst vil således bestå af ikke-passiv indkomst, som for eksempel salg af varer og/eller tjenesteydelser.
Som aktive ikke-finansielle selskaber betragtes eksempelvis også:
- Børsnoterede selskaber, der er et ikke-finansielt selskab - et børsnoteret selskab eller et nærtstående selskab (datterselskab) til et børsnoteret selskab
- Myndighedsenheder og internationale organisationer og selskaber som ejes udelukkende af sådanne.
- Religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle enheder, eller enheder med uddannelsesmæssige formål og som er fritaget for indkomstskat i sit hjemland. Samt ingen aktionærer eller medlemmer har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver, - lovgivningen eller vedtægterne forhindrer udlodning til andet end formålet og ved eventuel likvidation skal alle aktiver udloddes til en anden non-profit organisation eller offentlig myndighed
- Holdingselskaber - selskaber som kun ejer datterselskaber som er ikke-finansielle enheder (dvs. ejer ikkefinansielle institutter)
- Opstartsselskaber - selskaber som er i opstartsfasen og endnu ikke driver nogen virksomhed (de første 2 år)
- Selskaber i likvidation eller konkurs
- Finansselskaber - selskaber som beskæftiger sig med finansiering inden for koncerner hvor ingen driver virksomhed som finansielt institut.
Hvad er et passivt selskab?
Et passivt selskab er en enhed, som hverken er et finansielt institut eller et aktivt ikke-finansiel selskab. Normalt kan mere end 50% af et passiv ikke-finansiel selskabs indkomst henføres til fx renter, udbytte og investeringsafkast. Selskabets indtægter vil primært stamme fra investeringer i værdipapirer, finansielle investeringer eller afkast af indestående.
Eksempler på passive ikke-finansielt selskaber er finansielle holdingselskaber og pengetanke.
Hvem skal udfylde formularen for selskabet?
Hvad er en finansiel konto?
En finansiel konto er en konto, der føres af et finansielt institut og som er:
- indskudskonti - f.eks. alm. indlåns- og opsparingskonti,
- depotkonti (værdipapirer),
- i øvrigt investerer, administrerer eller forvalter kapital.
- forsikringsaftaler med kontantværdi og livrenteaftaler
Hvad er passiv indkomst?
Passiv indkomst er typisk udbytte og renter, men det kan ligeledes være leje og royalties, udbetalinger på livsforsikringspolicer, visse andre forsikringsudbetalinger, overskud fra salg af aktiver, der genererer en passiv indkomst, valutakursgevinster og fortjeneste fra derivater.