Anbefalinger og forventninger

Renteudviklingen lige nu

Den amerikanske centralbank ”Fed” hævede som ventet renten på deres møde onsdag den 16. september med 0,25 procentpoint. Det er den første rentestigning i tre år, og sker på trods af Trumps gentagne opfordringer til i stedet at sænke renten. Men inflationen i USA er højere end målsætningen for Fed og selvom mange i USA har vanskeligt ved at få pengene til at slå til vokser den samlede økonomi ganske pænt på trods at de høje oliepriser.

Forhøjelsen fra fed kommer efter at den Europæiske Centralbank (ECB) som forventet hævede sin rente på sit møde torsdag den 10. september. Renten blev sat op med 0,25 procentpoint til nu 2,50%. Nationalbanken hævede, også helt som ventet, sin rente med 0,25 procentpoint til nu 2,10%.

På den efterfølgende pressekonference understregede ECB at de store usikkerhedsfaktorer fortsat er vækst og inflation. På grund af de høje, og stigende, energipriser er der frygt for at inflationen stiger, og det blev også understreget af at ECB’s egen prognose for inflationen blev hævet, og ECD forventer selv en inflation i den nærmeste fremtid der er højere end ECB’s eget mål om en inflation på 2%. Uanset de højere forventninger til inflationen ville ECB hverken binde sig til eller afskrive yderligere renteforhøjelser på fremtidige møder. Som så ofte før understregede ECB, at fremtidige ændringer i renten er ”data-afhængig”. ECB understregede samtidig at de anser risikoen på deres prognoser for at være størst på nedsiden for væksten og størst på opsiden for inflationen.

I Jyske Bank forventer vi at både Fed og ECB vil hæve deres rente igen til december, men at fed sænker renten igen i september 2027. Usikkerheden om fremtidige renteændringer fra Fed og ECB er stor, og de finansielle markeder indpriser pt. endnu flere renteforhøjelser end vi forventer.

Kursen på den danske krone overfor euroen har været til den svage side i et stykke tid. Den såkaldte centralkurs mellem danske kroner og euroen er 7,46038, men markedskursen har siden september 2025 været over dette niveau, og er aktuelt 7,4753. Der har derfor været spekulationer om hvorvidt Nationalbanken ville benytte en forhøjelse af renten i ECB til at indsnævre forskellen mellem ECB og Nationalbankens rente fra de nuværende 0,4 procentpoint. Det skete ikke og Nationalbankens rente blev således også den 10. september hævet 0,25 procentpoint til 2,10%. Nationalbanken har i sommerens løb købt danske kroner og solgt Euro for at ”støtte” den danske krone, men det har været for ”mindre” beløb og tydeligvis ikke nok til at Nationalbanken vil ”forsvare” kronen yderligere ved at hæve renten relativt til ECB. Jyske Bank tror derfor at Nationalbanken vil fastholde spændet til ECB’s rente på 0,40% også ved eventuelle yderligere rentehævninger i 2026.

De seneste tal for inflationen i euroområdet viser en inflation der er noget højere end de 2% der er målet for ECB. ECB har samtidig revideret deres forventning til inflationen så de nu forventer en inflation på 3% i 2026, på 2,5% i 2027 og 2,1% i 2028. På baggrund af disse reviderede prognoser for inflationen var det ”naturligt” at ECB hævede renten, ligesom der i de finansielle markeder er forventning om at ECB vil hæve renten igen senere i år.

De Europæiske økonomier er ikke nær så oliefølsomme som for 40 år siden, men stort set alle produkter og serviceydelser ”indeholder” en grad af energi. Det kan være i form af produkter der laves på baggrund af olie, transport, opvarmning, køling, kunstgødning etc. ECB frygter, at de høje energipriser spreder sig bredere ud i økonomien og sætter sig i priserne på serviceydelser, fødevarer og andre varer.

Standard ”behandlingen” af højere inflation er analogt til for et par år siden at hæve renten for at dæmpe aktiviteten/inflationen. På den anden side vil højere oliepriser lægge en dæmper på mange dele af økonomien og vil i sig selv dæmpe aktiviteten. Renteforhøjelsen sker på et økonomisk sårbart tidspunkt, da eurozonen i forvejen kæmper med svag vækst. Samtidig med at inflationen stiger, har ECB hævet sin vækstprognose for 2026 til 0,9% og 1,4% i 2027. Økonomer peger derfor på, at centralbanken bevæger sig på en stram line for at dæmpe inflationen uden helt at kvæle den økonomiske aktivitet.

Se rente- og kursudviklingen