Værd at vide om din valutaomregner

Når du bruger Jyske Banks app, Valutaregner, får du vist flere resultater/kurser. Der er, fordi kurserne og dermed prisen er forskellig alt efter, hvordan du betaler. Er det fx et køb over nettet, du betaler med dit kort? Eller vil du købe eller sælge rejsevaluta?


Disse kurser ser du

  • Jyske Banks referencekurs
  • Køb af kontant valuta
  • Salg af kontant valuta
  • Betaling med Visa
  • Betaling med Mastercard

Valutakurser vises også i kurslisten.

Sådan opdateres kurserne

  • Valutakurserne opdateres alle bankdage
  • Når din app starter, henter den kurserne automatisk, hvis der er en internetforbindelse
  • Hvis der ikke er forbindelse, bruges de senest hentede kurser
  • Appen fortæller dig, om du regner med aktuelle kurser

Bemærk, at beregningen er vejledende. Den faktiske afregning kan afvige fra beregningen.