Når du handler eller gennemfører andre betalinger på nettet, skal du i de fleste tilfælde godkende med to-faktor-godkendelse.

Hvad er to-faktor-godkendelse?

Det er en godkendelse, hvor du skal bruge to ting for at identificere dig.

  • noget du har (fx mobilbank eller betalingskort)
  • noget du ved (fx en personlig kode)
  • noget du er (fx ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk)

I praksis kan det fx være:

  • Kort + MitID
  • Kort + sms-kode + kodeord
  • MobilePay-app + fingeraftryk på telefonen

Hvorfor to-faktor-godkendelse?

Når der skal bruges to ting for at godkende et køb, er det sværere for svindlere at misbruge fx kortoplysninger. De to faktorer er med til at sikre, at det ER dig, der er ved at betale på nettet.

Det er et EU-krav, at betalinger på nettet skal godkendes med to sikkerhedsfaktorer. Målet er at forhindre svindel med onlinebetalinger.




Sådan gør du: Der er to metoder

Når du handler på nettet, kan du enten godkende med MitID eller med sms-kode + et kodeord.

Bemærk: Betaler du med MobilePay, Apple Pay eller Google Pay, er der allerede to-faktor-godkendelse på dit køb. Og derfor møder du ikke yderligere to-faktor-godkendelse.

Metode A: Godkend med MitID

Du bliver bedt om at godkende med MitID, som du kender fra mange andre sammenhænge. Der bliver ikke sendt notifikation til din telefon, så du skal selv åbne MitID-appen og godkende.

Hvis du bruger kodeviser eller -oplæser, skal du kontrollere, at nummeret på kodeviseren i betalingsvinduet stemmer overens med det nummer, der står på bagsiden af din fysiske kodeviser. Hvis numrene ikke er ens, skal du afbryde godkendelsen.

Sådan godkender du betalinger med MitID-appen
Sådan godkender du betalinger med MitID-kodeviser eller -oplæser
Sådan godkender du en betaling med sms + personlig kode
Sådan opretter du en personlig kode

Med MitID-appen

1. Betal med kort med MitID-app
Betal i webshoppen som normalt

Indtastningsfelter og betal-knap ved onlinekøb

2. Åben MitID-appen

NemID pop-up boks med mulighed for at godkende med nøgleapp

3. Bekræft betaling med MitID

NemID pop-up boks ved bekræftelse af onlinekøb

4. Betaling godkendt

Med MitID-kodeviser eller -oplæser

1. Betal med kort med MitID-kodeviser eller -oplæser
Betal i webshoppen som normalt

Indtastningsfelter og betal-knap ved onlinekøb

2. Kontroller serienummeret bag på din kodeviser eller -oplæser

3. Indtast engangskoden fra din kodeviser eller -oplæser

4. Klik på fortsæt

5. Indtast din MitID-adgangskode og klik på godkend

6. Betaling er godkendt


Metode B: Godkend med sms-kode og kodeord

Du kan også godkende med et kodeord og en engangskode, du modtager på sms. Det kræver, at du registrerer dit mobilnummer og et kodeord til dine betalingskort.

Registrer dit betalingskort (Du skal bruge MitID)

Se vejledning fra Nets: Sådan opretter du et kodeord




Spørgsmål og svar om to-faktor-godkendelse

Generelt:

Er det alle betalinger, der skal godkendes med to faktorer?

Du skal som udgangspunkt ikke godkende betalinger på under 225 kr. (30 euro). Faste betalinger skal kun godkendes, når de oprettes.

Hvad hvis jeg handler på en udenlandsk hjemmeside?

Du vil møde det samme krav om godkendelse med to faktorer ved handel med alle netbutikker, hvor netbutikkens indløser er registreret i EU og EØS landende. Det betyder i praksis, at du som udgangspunkt skal bruge to-faktor-godkendelse ved handel med alle netbutikker i EU.


MitID:

Kan jeg handle på nettet uden MitID?

Ja, hvis du vælger løsningen med sms-engangskode og kodeord. Dog skal du bruge MitID for at oprette dig med dit telefonnummer på siden 3D Secure. Du kan også betale med MobilePay, Apple Pay eller Google Pay. Kontakt vores Kundecenter på tlf. 89 89 89 89, hvis du er over 18 år, men ikke har MitID.

Hvad med de 13-15-årige?

Man kan allerede fra 13 år få MitID, som kan bruges til at godkende handler på nettet og/eller oprette MobilePay.

Kan jeg bruge MitID kodeviser og MitID kodeoplæser?

Ja, du kan bruge det til betalinger på nettet.

Hvorfor kan jeg handle på nettet uden at skulle godkende mine handler?

Du kan godt møde hjemmesider, hvor du ikke skal godkende med to faktorer, når du handler. Fx kræver betalinger under 225 kr. (30 euro) som udgangspunkt ikke to-faktor-godkendelse.

Indløsere udenfor EU er heller ikke underlagt samme krav som indenfor EU. Det betyder i praksis, at du som udgangspunkt ikke skal bruge to-faktor-godkendelse, hvis du handler med en netbutik udenfor EU.

Jeg kan ikke downloade MitID appen på min telefon – hvad gør jeg så?

Så bruger du løsningen med sms og kodeord. Du skal bruge MitID kodeviser eller kodeoplæser for at oprette et kodeord på siden 3D Secure.

Skal jeg tilmelde mine kort til MitID?

Nej, det skal du ikke.


Sms og kodeord:

Kan jeg ændre det telefonnummer, der er tilknyttet betalingskortet?

Ja. Du kan ændre det telefonnummer, du har registreret, på siden 3D Secure. Du skal bruge MitID for at logge ind.

Hvor kan jeg se, om der er tilknyttet et telefonnummer til mit betalingskort?

Du kan se, om der er tilknyttet et telefonnummer til dit betalingskort i app'en Mine kort, eller du kan logge ind på siden 3D Secure og se det der.

Hvordan tilmelder jeg mig, hvis mit kort er et firmakort / Corporate Card?

På samme måde som et privat kort, da kortet er udstedt til dig.

Kan jeg have flere kort på ét telefonnummer?

Ja, det kan du godt, men du skal oprette et kodeord til hvert kort,  du kan godt genbruge dit kodeord.

Skal jeg tilmelde ét kort ad gangen?

Ja, alle dine kort skal tilmeldes enkeltvis til Nets. Men du kan godt bruge det samme telefonnummer og kodeord til dem alle.


Dine rettigheder ved betaling i Europa

Vilkår og betingelser for kort og betalinger