Jyske Bank delårsrapport for 1. kvartal 2018
TV: Jyske Bank-regnskab: Nye nedskrivningsregler påvirker bundlinjen markant
”Koncernen opnåede et resultat på 927 mio. kr. i 1. kvartal 2018, der forrenter egenkapitalen med 11,4% p.a. korrigeret for IFRS 9. Inklusiv IFRS 9 opnåede koncernen et resultat på 610 mio. kr. i 1. kvartal 2018, der forrenter egenkapitalen med 7,4% p.a.
Regnskabet viser en tilfredsstillende udvikling, når vi tager højde for IFRS 9 i koncernen Netto rente- og gebyrindtægter udgør 1.913 mio. kr. mod 1.817 mio. kr. i 1. kvartal 2018, og udviser dermed en tilfredsstillende stigning på godt 5%.
Rentespændudvidelser og rentestigninger påvirkede kursreguleringerne på koncernens obligationsbeholdning negativt og samlet udgør kursreguleringer -68 mio. kr. mod 346 mio. kr. i 1. kvartal 2017 under basisresultatet. IFRS 9 påvirker periodens resultat med -407 mio. kr., da effekten af de ændrede skøn i BRFkredit udgiftsføres over resultatopgørelsen i modsætning til effekten i Jyske Bank, som fratrækkes direkte på egenkapitalen” slutter Anders Dam